Luk alle
Åben alle

Formålet er at fremme tidlig opsporing af tidlige sygdomstegn og/eller nedsat funktionsevne og forebyggelse af indlæggelser hos beboere i plejeboligenheden i Skive kommune.

Indsatsen foregår ved:

  • Systematisk opfølgning af observationer foretaget ud fra Se-Føl-Lyt samt TOBS
  • Triage som metode til at foretage tydelige prioriteringer
  • At etablere en fælles opfattelse og sprog om hverdagsobservationer

SE-FØL-LYT Et redskab til at understøtte hverdagsobservationer og dermed hjælpe medarbejdere i at foretage systematiske observationer af den enkelte beboer.

Link til Se føl lyt

Tidlig opsporing  ved hjælp af Se-Føl Lyt, er en systematisk opsamling af hverdagsobservationer, der kan være tidlige tegn på sygdomsudvikling eller tab af funktionsevne.

Link til TOBS

Triage er en metode, der bidrager til at prioritere og sætte ind med rettidige indsatser over for beboere, der er i risiko for forværring af enten eksisterende sygdom, udvikling af ny sygdom eller tab af funktionsevne.

 

Grøn - Grøn triagering er lig med ingen ændringer i beboerens tilstand.

  • Beboere, der er triageret grønne, vurderes at være i deres sædvanlige (habituelle) almentilstand. Hos beboere med en eller flere kroniske sygdomme, kan almentilstanden godt være kompleks, men alligevel normal og derfor grøn.

Gul - Gul triagering er lig med mindre ændringer i beboerens tilstand.

  • Beboere, der er triageret gule, har vist tegn på svækkelse. En beboer triageres oftest gul, når der er få og/eller mindre ændringer i beboerens tilstand.
  • En observation om ændringer i tilstanden kan også komme fra beboeren selv eller fra de pårørende.
  • Når der triageres gul, skal der på tavlemødet være sparring om det observerede. Og udarbejdes og igangsættes handleanvisninger efter individuel vurdering, men senest indenfor 48 timer efter tavlemødet. Der skal ske en daglig opfølgning af beboerens tilstand
  • Triageringen kan suppleres med TOBS måling. (Der scores oftest 1-2 ved gul triagering)

Rød - Rød triagering er lig med væsentlige ændringer i beboerens tilstand.

  • Beboere, der er triageret røde, er i risiko for forværring af sygdom og/eller tab af funktionsevne i markant grad.
  • Når der triageres rød, skal der på tavlemødet være sparring om det observerede. Og udarbejdes og igangsættes handleanvisninger efter individuel vurdering, men senest indenfor 24 timer efter tavlemødet.
  • Der skal ske en daglig opfølgning i hver vagt, afhængig af beboerens tilstand.
  • Triageringen bør suppleres med TOBS måling. (Der scores oftest 3-4 ved gul triagering)

 

LINK TIL PDF: TRIAGE NIVEAUER

 

Beboere triageres altid rød: 

  • Efter indlæggelse på hospital hospital eller ophold på akutstue/midlertidig plads
  • Ved risiko for hospitalsindlæggelse
  • Ved fald

Når en beboer er triageret gul eller rød, skal der ske en løbende opfølgning og vurdering:

  • Virker de iværksatte handlinger som ønsket?
  • Skal der iværksættes nye indsatser?
  • Kan der triageres tilbage til gul eller grøn på baggrund af, at beboeren er ved at være tilbage i sin sædvanlige almentilstand?
  • Vurderes det, at beboeren almentilstand er ændret permanent?

 

Hvis det sidste er tilfældet, tilpasses tavlen. Den nye almentilstand dokumenteres i Nexus og beboeren triageres grøn.

Triagering fra rød tilbage mod gul og grøn, eller fra gul til grøn varetages altid af sygeplejerske.

Alle medarbejdere, der kommer hos en beboer, der er triageret gul eller rød, er ansvarlige for, at have særlig opmærksomhed på ændringer i beboerens helbreds tilstand og handle herpå.

 

Beboerenes ernæringsstatus vurderes og triageres sammen med tavlemødet

Følg retningslinjen herfor:

Ernæring - Ernærings-vurdering

 

Plejepersonalet observerer løbende ændringer og forandringer ud fra Se-føl lyt og evt. TOBS.

LINK PDF ANSVARSFORDELING VED TOBS OG TRIAGERING

Dagligt ved hver vagts begyndelse:

  • Plejepersonalet orienterer sig på triageringstavlen.
  • Her får den enkelte overblik over hvilke beboere, der er grønne, gule og røde.
  • Der følges op på allerede iværksatte handlinger.

 

Tavlemødet:

  • Tavlemødet afholdes alle hverdage
  • Varighed 15 min.

Mødeleder: Centersygeplejerske. Alternativt SSA/Teamkoordinator

Mødeleder-hjælper: Oftest teamkoordinator – eller udpeget SSA/Sygeplejerske

 

Alle medarbejdere mødes omkring tavlen.

Gennemgang af alle beboere på plejecenteret – ud fra SE-føl-lyt

  • Mødeleder fremlægger de observationer, der er registreret
  • De øvrige mødedeltagere supplerer med relevant viden
  • Mødelederen har ansvar for at faciliterer sparring om hver beboer, herunder om der vurderes behov for yderligere udredning af beboeren
  • Mødelederen foretager i en tværfaglig vurdering af, om beboeren er tildelt den rette triagerings farve.
  • Mødelederen opdaterer tavlen med nye tiltag/handlinger
  • Mødeleder og mødelederhjælper afgør hvem der har ansvar for opfølgning på beboeren
  • Ansvarlig for besluttet tiltag/handling/opfølgning hos beboeren noteres på tavlen
  • Eventuelt ekstra tilsyn aftales

 

Opgaver Og Opgavefordeling Ved Tavlemøde Plejebolig

Beboerens aktuelle tilstande skal være beskrevet i Nexus og fremgår som dokumentation af beboerens habituelle tilstand.

Når en beboer triageres gul elle rød:

  • Dokumenteres det på tavlen – og i Nexus under triage skemaet.
  • I observation dokumenteres beboerens ændrede tilstand, og beboerens ændrede triage farve.
  • Eventuelle målinger dokumenteres i et måleskema

 

Når og hvis beboeren genvinder i sin habituelle tilstand 

  • Beboeren tiageres grøn på tavlen – farven ændres til grøn i Nexus under triage skemaet.
  • I observationer dokumenteres at beboeren igen har opnået habituel tilstand

 

Vurderes det, at beboerens almentilstand er ændret permanent

  • Beboeren tiageres grøn på tavlen– og farven ændres til grøn i Nexus under triage skemaet.
  • I aktuelle tilstande dokumenteres beboerens nye almentilstand

 

Herudover følges gældende dokumentationspraksis

Ledelsen

  • Er ansvarlig for at medarbejderen er instrueret og oplært i opgaven.

 

Medarbejderen

  • Er ansvarlig for at udføre opgaven jf. instruksen.
  • Udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
  • Ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt.

Gældende fra: Juli 2023

Sidste revisions-dato: 

Næste revisionsdato: Juli 2026

Udarbejdet af: 

Sygeplejerske Asta Flodgaard

 

Godkendt af: 

Sidst opdateret

20.10.2023

Ansvarlig redaktør

Indlæser kontakter...