Luk alle
Åben alle

En kontaktperson er den, som har et overblik over borgerens behov og hverdag.

Som kontaktperson skal man sætte sig ind i borgerens situation og opbygge et gensidigt tillidsforhold, hvor man anerkender og respekterer borgerens værdier.

Man skal være nysgerrig på borgerens hverdagsliv og livshistorie.

Alle faggrupper, herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælper.

Kontaktpersonsoversigten ser således ud:

  • Borgere der udelukkende modtager praktisk bistand, har som udgangspunkt en social- og sundhedshjælper som kontaktperson.
  • Borgere som modtager personlig pleje eller flere ydelser indenfor §83 har som udgangspunkt en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper tilknyttet som kontaktpersoner.
  • Borgere der modtager sygepleje bliver tilknyttet en kontaktsygeplejerske. Sygeplejerskerne er i Skive kommune inddelt i områder og vejnavne.

Og

  • Borgere som modtager delegerede sygeplejeydelser, har som udgangspunkt en social- og sundhedsassistent og/eller en social- og sundhedshjælper som kontaktperson
  • Borgere der udelukkende modtager ydelserne medicindosering, injektioner o. lign. har som udgangspunkt en social- og sundhedsassistent som kontaktperson.

Medarbejderen kan danne sig et overblik over hvem de er kontaktperson for via visning i Nexus ”Kontaktperson – medarbejderens borgere”.

Det er teamkoordinatorens opgave og ansvar at udvælge hvem der skal være kontaktperson hos den enkelte borger. Teamkoordinator har til opgave at sikre et opstartsmøde i løbet af den første måned mellem kontaktpersonen og den enkelte borger.

Borger opfordres til at invitere pårørende med til mødet.

Der afsættes ½ time til besøget (Indsatsen ”Opstartsmøde” trækkes ind).

  • Skab et overblik over, hvilke visiterede og sundhedsfaglige ydelser borgeren har fået tildelt inden besøget.
  • Udlever pjecen Velkommen til Hjemmeplejen, Skive Kommune. Pjecen ses i SD under ”Instrukser og vejledninger”.

    Pjece: Velkommen til Hjemmeplejen, Skive Kommune

    • Gennemgå pjecen med borger og evt. pårørende. Forventningsafstem det tværfaglige samarbejde.
    • Informer borger om kontaktpersonens rolle og muligheder i samarbejde med det øvrige team omkring borgeren.
  • Udarbejd APV – Se under dette faneblad
  • Udlever visitkort på borgernummer og forklare, hvad borgernummeret skal bruges til.

Vær opmærksom på, hvad sygeplejerskerne skal udfylde, hvad social- og sundhedsassistenter kan udfylde og hvad social- og sundhedshjælper kan Se dette i SD under ”Fælles Sprog 3  Dokumentation i Nexus”.

Fællessprog III.  Dokumentationspraksis

  • Kontaktpersonen har overordnet ansvaret for at ajourfører overstående.
  • Det er alles ansvar at døgnrytmeplanen er ajourført, at der er de korrekte hjælpemidler i hjemmet og dokumentere i observationer.
  • Der arbejdes ud fra princippet hjælp til selvhjælp fra første besøg. Der gives tid og rum til, at borgeren selv forsøger at udføre helt eller dele af opgaven.
  • Brug mestringsterapeuterne eller mestringssygeplejersken til hjælp og sparring.
  • Overvej specifik §83a forløb
  • Udarbejdes elektronisk i Nexus og i samarbejde med borgeren i forbindelse med opstartsmødet.
  • Tag en tablet med ud til borgeren.
  • Efter udfyldelsen gives AMR besked via Opgave i Nexus. Efterfølgende giver AMR besked til leder via Opgave i Nexus.
  • APV skal derefter revideres ved ændringer og minimum hvert tredje år. Dette er alles ansvar.
  • Sikre de nødvendige hjælpemidler er til stede i hjemmet og de nødvendige instrukser til hjælpemidler er tilgængelige. Dette er alles ansvar.
  • Ekstra depot på Jebjerg Plejecenter bruges udenfor hjælpemiddels åbningstider. Kontakt Jebjerg Plejecenter på: tlf. 99 15 64 30. Husk at pårørende selv skal hente hjælpemidlerne.
  • Skab et samarbejde med de pårørende efter aftale med borgeren. Lyt, støt og vejled de pårørende.
  • Sikre kontaktoplysninger på pårørende.
  • Oplys omkring pårørende vejleder, som tilbydes af Skive Kommune, hvis det skønnes nødvendigt.

Pårørendevejledning

  • Vær synlig for de borgere og pårørende som modtager sygepleje. Aftal evt. med borger og kollegaer at aflægge besøg i hjemmet.
  • Kontaktsygeplejersken er tovholder i borgerforløb med komplekse problemstillinger af fysisk, psykisk og social karakter. Er ansvarlig for evt. at samle relevante samarbejdspartnere til drøftelse/sparring/borgerkonference i konkrete problemstillinger.
  • Vær synlig for øvrige samarbejdspartnere.

 

  • Det er kontaktsygeplejerskens ansvar at udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen hos den enkelte borger. Herunder:
    • Sikre udarbejdelse af sygeplejefaglige udredninger.
    • Planlægning og tilrettelæggelse af sygeplejen (justering, kontinuitet, opfølgning) i samarbejde med teamkoordinator.
    • Arbejde målrettet med kompetence, udvikling og delegering (SOSU -gruppen).

Ledelsen

  • Er ansvarlig for at medarbejderen er instrueret og oplært i opgaven.

Medarbejderen

  • Er ansvarlig for at udføre opgaven jf. instruksen.
  • Udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
  • Ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt.

Gældende fra: Marts 2024

Sidste revisions-dato: 

Næste revisionsdato: Marts 2028

Udarbejdet af: 

Områdeleder Inga Jeppesen

Leder af hjemmeplejen: Susanne Brogaard

Godkendt af: 

Sidst opdateret

22.04.2024

Ansvarlig redaktør

Indlæser kontakter...