Før praktikken
Når du er blevet ansat som Social- og sundhedselev og har underskrevet uddannelsesaftalen, starter du på uddannelsen på Social- og sundhedsskolen SkiveThisted-Viborg i en 1. skoleperiode. Inden du starter i praktik, bliver du inviteret til et introduktionsmøde med Skive Kommunes uddannelseskonsulent/uddannelseskoordinator. På dette møde vil du få en overordnet introduktion til praktikken. Du vil få invitationen til dette sendt på den skolemailadresse, du får på Social- og sundhedsskolen. Du vil få besked om, hvor du skal i praktik i løbet af skoleperioden på din Sosumail.
Du kommer i praktik i et hjemmeplejeområde eller i en plejebolig.
Uddannelseskonsulenten/uddannelseskoordinator i Skive Kommune fordeler praktikpladserne.
Den første dag i praktikken møder du på dit praktiksted kl. 10:00. Du vil inden praktikken modtage et velkomstbrev fra din vejleder med en præsentation af praktikstedet, en oversigt med vigtige kontakter i praktikken samt din arbejdsplan.
Som udgangspunkt vil du modtage din arbejdsplan 4 uger før den første praktikdag. Har du ikke modtaget arbejdsplanen 4 uger før, kan du regne med at du har dagvagt på hverdage indtil du har fået et varsel på 4 uger som overenskomsten beskriver. I praktikperioden vil du blive inviteret til fælles undervisning i f.eks.:
- Hygiejniske principper
- Forflytnings teknikker
Du vil få invitation til dette via din skolemail eller via dit praktiksted. Af invitationen vil det fremgå, hvilke emner du vil få fælles undervisning i. Se også dokumenterne:
I praktikken
Ved afslutning af en praktikperiode får du en samlet evaluering af praktikken af din vejleder. Du får en vurdering i forhold til, hvor langt du er nået med målene og forslag til, hvad du skal arbejde videre med.
Hjælpeskemaet og Praktikerklæring bliver udfyldt efter hver praktikperiode. Din vejleder vil sikre, at dokumenterne bliver sendt til Sosuskolen via sikkermail. Sosuskolen sender dokumenterne til dig i din E-box.
Du vil af din vejleder få udleveret en kopi af dokumenterne. Dokumenterne blive lagt ind på din personalesag.
Du skal give en mundtlig og gerne en skriftlig evaluering af praktikperioden til din vejleder. Du skal udfylde evalueringsskemaet i Læringsaftalen og sende den til uddannelseskonsulent/uddannelseskoordinator.
Samtaler
Praktikmål
Kompetencer
Som Social- og sundhedshjælperelev i Skive Kommune er du en naturlig del af borgerens dagligdag samtidig med, at du er en vigtig del af personalegruppen. Du arbejder ud fra uddannelsesmålene og Skive Kommunes instrukser og retningslinjer med henblik på at blive uddannet som Social- og sundhedshjælper.
Som Social- og sundhedshjælperelev arbejder du gennem hele uddannelsen på at udvikle kompetencer. Uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen beskriver målene, du skal nå for at afslutte uddannelsen.
Læs mere om dette på Sosuskolens hjemmeside
Som Social- og sundhedshjælperelev kan du oplæres i udvalgte opgaver efter Sundhedsloven.