Hvad er en observationEn observation er et kort, fagligt notat om en konkret hændelse, ændring eller afvigelse hos borgeren. Observationen skal oprettes i umiddelbar tilknytning til kontakten med borgeren.Formål med observation At dokumentere ændringer eller afvigelser i borgerens tilstand, adfærd, funktionsevne eller den leverede indsats. At sikre, at relevante medarbejdere får den nødvendige viden og kan handle på observationen. At skabe grundlag for faglig vurdering, opfølgning og eventuel ændring af pleje, behandling eller indsats At sikre kontinuitet og patientsikkerhed i borgerens forløb. Der oprettes observation, når borgerens tilstand, adfærd eller funktionsevne afviger fra det sædvanlige eller fra det, der allerede er beskrevet i journalen. en planlagt indsats kræver dokumentation af konkrete observationer, herunder virkning, bivirkning eller resultat. en indsats ikke udføres, kun udføres delvist eller aflyses af borgeren, og årsagen skal dokumenteres borgeren ikke træffes hjemme borgeren triageres gul eller rød. som opfølgning på borgeren, der er triageret rød eller gul. der er behov for at dokumentere udvikling og opfølgning. borgeren efter en periode med ændret tilstand igen er tilbage på sit vanlige niveau. observationen kræver, at en anden medarbejder eller fagperson følger op eller foretager en faglig vurdering. Der oprettes IKKE observation når indsatsen er udført som planlagt, og borgerens tilstand er som forventet. Her er Start, stop og godkend som udgangspunkt tilstrækkelig dokumentation oplysningen alene er en måling. Måleresultatet dokumenteres i det relevante måleskema ændringen er varig eller fremadrettet og derfor skal indarbejdes i tilstandsbeskrivelsen, døgnrytmeplanen eller handlingsanvisningen. I disse tilfælde opdateres den relevante dokumentation i stedet for at gentage oplysningen i en observation.