Tavshedspligt og samtykke

• alle medarbejdere er bekendt med tavshedspligten
• patientens samtykke – hvornår skal vi have den og hvor dokumenteres den

Tavshedspligten er en patientrettighed, som giver patienten krav på fortrolighed fra sundhedspersonens side og mulighed for at bestemme, om helbredsoplysninger må videregives.

Sundhedslovens bestemmelser om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv. er med til at sikre, at sundhedspersoner iagttager tavshed om de forhold, de erfarer i forbindelse med en patientkontakt.

Tavshedspligten omfatter for eksempel oplysninger om diagnoser og undersøgelser, indlæggelse på et sygehus, behandling på en skadestue, sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler, strafbare forhold, privatøkonomi, gæld, formue og skatteforhold etc.

Tavshedspligt over for nærmeste pårørende

Din ægtefælle, samlever, nære slægtninge og andre pårørende er i juridisk forstand "uvedkommende" i forhold til dine helbredsoplysninger m.v. Selvom det - især ved alvorlige og livstruende sygdomme - kan have stor betydning, at pårørende indgår i behandlingsforløbet, skal du som patient give samtykke til, at dine pårørende får fortrolige oplysninger om dig. Sundhedspersonen må altså ikke give oplysninger om dine forhold til dine pårørende "under fire øjne", uden at du får noget at vide om samtalen.

Tavshedspligt over for forældre

Når det gælder børn og unge under 18 år, har sundhedspersonen ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver). Som udgangspunkt skal forældre aktivt informeres om deres børns forhold.

Dog kan tavshedspligt over for forældrene være nødvendig, hvis der er afgørende hensyn til barnet og dets forhold til forældrene.

Tavshedspligt i forhold til afdøde patienter

Tavshedspligten ophæves ikke, fordi en patient dør. Det er den læge, som havde ansvaret for patienten op til dødstidspunktet, der må vurdere, om det stemmer overens med hensynet til afdøde at videregive oplysninger til de pårørende. Som udgangspunkt kan den afdøde patients nærmeste pårørende få information om den afdødes dødsårsag, dødsforløb og dødsmåde.

Pårørendes selvstændige rettigheder til generel information om sygdommen

Sundhedspersoner kan godt modtage information fra pårørende, uden at det kommer i strid med tavshedspligten. De kan også gå i dialog med de pårørende om disses oplevelser af situationen og de problemer, de pårørende oplever, ligesom de kan informere pårørende om generelle forhold vedrørende en situation/sygdom og behandlingsmulighederne og om de pårørendes mulighed for at yde og få støtte generelt.

Tavshedspligten gælder også, når ansættelsesforholdet er ophørt

• Habil borger: Borger der er i stand til at forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag og overskue konsekvenserne af den pågældende behandling, undersøgelse mv.
• Midlertidigt inhabil borger: Borger som på grund af akut sygdom, bevidstløshed eller andre forhold midlertidigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Denne tilstand kan senere resultere i  generhvervelse af evnen eller i varigt tab af evnen.
• Varigt inhabil borger: En borger, som varigt ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor ikke kan give samtykke.
• Nærmeste pårørende: Ægtefælle, samlever, børn, forældre, søskende og efter omstændigheden også andre, som patienten er nært knyttet til.

Hvorvidt borger selv kan give samtykke:

• Kan borger selv give samtykke når det omhandler deres helbredssituation, økonomi m.m. – dokumenteres det i generelle oplysninger under Helbredsoplysninger ”at borger selv kan give informeret samtykke”
• Kan borger IKKE selv give samtykke når det omhandler deres helbredssituation, økonomi m.m. – dokumenteres det i generelle oplysninger under helbredsoplysninger hvem der giver det stedfortrædende samtykke.

Samtykke i den konkrete situation:

Ved videregivelse af oplysninger, er det påkrævet, at den person, oplysningerne vedrører, kan give samtykke hertil.

• Samtykket skal være aktuelt og konkret, og skal dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser under f.eks. tilstand (hvis samtykket er gældende forgentagne kontakter til egen læge omkring den samme problemstilling) eller i en observation hvis det er kontakt til læge ang. en ny problemstilling – f.eks.:” i samråd med borgeren har vi kontaktet egen læge”.

Stedfortrædende samtykke:

• I de tilfælde, hvor nærmeste pårørende har beslutningskompetencen i forbindelse med en varigt inhabil beboers behandling, er der ikke tavshedspligt over for denne person. Nærmeste pårørende har i denne situation krav på fuld information om de undersøgelsesresultater, behandlingsovervejelser m.v., der er gældende. Det anbefales at få dette aftalt ved evt. indflytning på Plejecenter eller ved kvalitetsbesøg.

Ved uoverensstemmelser eller i særlige situationer:

• Samtykket kan være påført en samtykkeerklæring – det kan især være hensigtsmæssigt i de situationer hvor der kan være uoverensstemmelser med eller mellem pårørende, der hvor der træffes en afgørende beslutning helbredsmæssigt og lign.

Information til pårørende

• Patientens ægtefælle, samlever og andre pårørende er i juridisk forstand som udgangspunkt »uvedkommende«, når der er tale om sygdom, selvom de ud fra en sædvanlig betragtning ikke betragtes som uvedkommende. De pårørende kan være nære slægtninge, men det kan også være en god ven. Det afgørende er den faktiske tilknytning. Borgeren SKAL give samtykke til, at pårørende får fortrolige oplysninger.
• Der kan ikke gives oplysninger til pårørende »under fire øjne« med en aftale om, at patienten ikke må få noget at vide om samtalen.
• Det kan heller ikke forlanges, at patienten selv er til stede under en samtale med de pårørende, med mindre patienten selv ønsker det.

Et samtykke gælder ikke generelt, men omfatter kun de konkrete typer at oplysninger, som det aftales, at det vil være relevant at videregive.

Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.

Informeret samtykke

• Et samtykke fra en habil borger og der gives på grundlag af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.
• Samtykket gives af en patient, der er fyldt 15 år. Patienten er i stand til at overskue behandlingssituationen og konsekvenserne af sin stillingtagen og overskue konsekvenserne af sine handlinger.

Stedfortrædende samtykke til behandling kan gives såfremt

• Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.
• For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. 

I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke gives af værgen.

I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan informeret samtykke gives af fremtidsfuldmægtigen, i det omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen dertil

Stiltiende samtykke

• Et stiltiende samtykke kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt, hvis det er utvivlsomt, at patienten er enig i behandlingen.

En patient skal give samtykke til KONKRET behandling i forbindelse med den AKTUELLE sygdomssituation.

Hvis der kommer nye oplysninger, eller der sker ændringer behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.

Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke.

Videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling

MED patientens SAMTYKKE

...kan sundhedspersoner gå ud over tavshedspligten og videregive oplysninger til andre  sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter.

Som hovedregel er det kun helbredsoplysninger ift behandling der må videregives og ikke andre fortrolige oplysninger, medmindre disse har betydning for det aktuelle behandlingsforløb.

UDEN patientens SAMTYKKE

Videregivelse af helbredsoplysninger fra sundhedspersoner til andre sundhedspersoner i forbindelse med behandling og UDEN patientens konkrete samtykke foreligger kan ske:

• Når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov.
• Under det aktuelle behandlingsforløb vil patienten ofte forudsætte, at sundhedspersonen videregiver de helbredsoplysninger, som er nødvendige for den påtænkte behandling. Som en konsekvens af det informerede samtykke til behandling er der også givet et samtykke til, at sundhedspersonen kan
  videregive de for det aktuelle behandlingsforløb nødvendige helbredsoplysninger.
  Der vil således kunne videregives helbredsoplysninger uden patientens konkrete samtykke fra den praktiserende læge til et sygehus, hvor den videre behandling skal ske. Tilsvarende vil der også kunne videregives oplysninger til de sundhedspersoner, der er involveret i behandlingen, til andre afdelinger på et sygehus eller til andre sygehuse som led i et aktuelt behandlingsforløb.
• videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.

Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse af oplysningerne uden borgerens samtykke er berettiget. Den patient oplysningen angår, skal snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

Når der sker videregivelse uden patientens konkrete samtykke, er det en forudsætning, at der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger, der er nødvendige/relevante for den aktuelle undersøgelse, behandling mv., og at videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov.

Ønsker patienten IKKE aktuelle fortrolige oplysninger videregivet:

• Patienten kan på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig, at oplysningerne videregives. Der kan f.eks. være tale om, at patienten ikke ønsker videregivelse generelt eller til en konkret sundhedsperson.
• Frabeder patienten at aktuelle oplysninger ift behandling videregives, skal patienten være informeret om og indforstået med hvilke konsekvenser dette kan have.

Retten til ikke at vide

• Patienten har ret til at frabede sig information om sin aktuelle helbreds- og behandlingssituation og om sygdomme, der kan bryde ud senere i livet.

Et samtykke gælder ikke generelt, men omfatter kun de konkrete typer af oplysninger, som det aftales, at det vil være relevant at videregive.

• I Generelle oplysninger under Helbredsoplysninger dokumenteres det i hvilket omfang borgeren selv varetager sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge.
• Har patienten givet samtykke til videregivelse af oplysninger til ex. pårørende, skal der ikke indhentes samtykke hver gang denne videregivelse sker – MEN det skal fremgå af Generelle oplysninger under Helbredsoplysninger præcis hvilke oplysninger, der må videregives, og videregivelsen skal holde sig inden for rammerne heraf.
• Borgerens samtykke til en KONKRET sygeplejefaglig problemstilling dokumenteres i handlingsanvisning eller tilstand.

Samtykke i behandlingsøjemed:

• Den behandlings ansvarlige sundhedsperson skal journalføre i de sygeplejefaglige optegnelser, hvilken sygeplejefaglig information, der er givet til en patient eller eventuelt de pårørende i forbindelse med stedfortrædende samtykke og hvad patienten/de pårørende på denne baggrund har tilkendegivet i relation til den konkrete pleje og behandling, og på hvilken måde.
• Det skal journalføres enten under den konkrete Tilstand eller i Generelle oplysninger under  helbredsoplysninger, hvis en patient udtrykkeligt har tilkendegivet ikke at ville have information om sin sygdom helt eller delvist

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

Bekendtgørelse af Sundhedsloven (OBS historisk lov)

Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger.

Gældende fra: Februar 2019

Seneste revisionsdato: 

Næste revisionsdato: Februar 2022

Udarbejdet af:

• Udviklingssygeplejerske Else Marie Hansen
• Kvalitetskoordinator Dorte Pedersen

Godkendt af: Instruksgruppen