Luk alle
Åben alle
  • At sygeplejersker og SSA i Pleje & Omsorg Skive Kommune har den fornødne viden og forståelse for kompressionsbehandling
  • Kompressionsbehandling bruges som led i forebyggelse og behandling af sår på ekstremiteterne. Det bruges oftest på under ekstremiteterne, hvor formålet er at nedsætte evt. overtryk i venerne og fjerne ødemer:

Kompressionsbehandling skal:

  • Understøtte muskelpumpen via ydre fascie
  • Mindske venøse stase
  • Øge veneblod-flow via tryk på venerne
  • Forbedre Micro cirkulationen.

Ødem dannelse i vævet er en tilstand med væskeophobning i huden, der skyldes en misforhold mellem den mængde væske, der skabes via udsivning fra kapillærerne og evnen til at bortskaffe den via lymfesystemet.

Ødem øger diffusionsvejen for ilt og andre metabolitter fra kapillærer til cellerne. Micro-cirkulation bliver nedsat, hvilket medfører en inflammatorisk proces med deraf følgende ødem, vævsfibrose og dannelse af ”fibrinkappe”. Pga. inflammationen kommer der smerter og rødme. Sår helingen stagnerer eller bliver større. Der er øget tendens til eksematisering af huden med risiko for sårudvikling til følge. Hud der er spændt af ødem, er i større risiko for at få sår ved f.eks. traume.

Ødemtyper:

  • Reaktive ødem f.eks. efter kirurgisk indgreb eller traume.
  • Inaktivitetsødem pga. manglende muskelaktivitet.

Opstart af kompressionsbehandling:

Kompressions behandling er altid en lægeordination.

Typen heraf skal bygge på en vurdering af blodforsyningen til den ekstremitet, man ønsker at lægge kompression på.

Der kan næsten altid anvendes kompression, men den skal gradueres i forhold til den aktuelle blodforsyning.

HUSK en vurdering af kredsløbet indbefatter ALTID en klinisk vurdering af under ekstremiteter:

  • Se på kapillærrespons, hudens farve, ændres farven ved elevation af underben, manglende hår- og neglevækst, og er der gangudløste smerter eller smerter ved elevation af underben.

Typer af kompression:

  • Kompressionsstrømper: (klasse 1-4)
  • Klasse 1: 15-21 mmHg
  • Klasse 2: 20-32 mmHg
  • Klasse 3: 30-46 mmHg
  • Klasse 4: > 49 mmHg
  • TED: 18 mmHg

Behandler strømpe:

Er en 2 lags kompressionsstrømpe der benyttes så længe der er sår.

Strømpen består af en inderstrømpe og en yder strømpe og yder tilsammen et subbandagetryk på ca 40 mmhg på ankel niveau. De findes i forskellige udgaver og udleveres efter mål taget på afhævet ben.

Inderstrømpen: 10 – 20 mmhg (nem at tage over en bandage og må forblive på om natten).

Yderstrømpen: 20 – 30 mmhg (nem at tage over inderstrømpen og skal tages af til nat)

Kompressionsbandage:

Anlægges af sygeplejerske og af SSA efter oplæring

Elastiske bandager

Langstræksbind, dauerbind K, Lastodur, Rhena Lactic:

Kompression anlagt med bandager, hvor fibrene kan strækkes mere end 100 % og elasticiteten er så høj, at SSI er mindre end 10 mmHg. Dvs at der ikke er stor forskel i trykkurven på arbejdstryk og hviletryk. Derfor yder bandagen et forholdsvis højt tryk selvom patienten er inaktiv, dvs. også i hvile om natten.
Trykket øges ved stort stræk, flere lag ovenpå hinanden samt smal bandage.

Trykket reduceres jo større omkredsen er på ekstremiteten, dvs. at hvis benomfanget tiltager jævnt op ad benet vil kompressionstrykket aftage opad benet = gradueret kompression.

Er specielt velegnet til inaktive patienter, men skal bruges med forsigtighed til patienter med nedsat blodforsyning.

Kan bruges hvor blodomløbet er i orden.

Bandagen tages af til nat og anlægges igen umiddelbart efter at klienten er stået op eller inden klienten kommer op. Bindet kan anvendes flere gange og vaskes på 90 grader. Bør kasseres når de ikke længere har deres faste struktur.

Uelastiske bandager

Flerelagsbandager i form af kortstræksbind f.eks Rosidal K, Comprilan):

Kortstræks bind er bind med lav elasticitet (strækkes op til 80 % af dens længde) hvor man udnytter bandagens stivhed (stiffness) dvs den ligger som en fast skal, om benet og understøtter venepumpen, selv ved ganske let aktivitet.

For at opnå ”stiffness” kræves det at kortstræks bindene anlægges i flere lag af samme type bind udenpå hinanden og eller meget tætte viklinger for at sikre tilstrækkelig stiffness.

Der er stor forskel i trykkurven på arbejdstryk og hviletryk. Bandagen yder pga. den lave elasticitet minimalt tryk i sig selv og derfor er der begrænset kompression i hvile, men i det øjeblik musklen aktiveres og arbejder op imod faste bandager, kommer der høje tryk (peaks)

Effekten afhængig af muskelaktivitet hos patienten, og derfor kan den være begrænset ved immobile patienter og hos patienter med nedsat muskelmasse. Er specielt velegnet til patienter med dårlig blodforsyning, da blodforsyningen ikke bliver kompromitteret i hvile.

Da hviletrykket er lavt, kan patienten beholde bandagen på om natten, men skal omlægges dagligt.

Bindet kan anvendes flere gange og vaskes på 90 grader. Bør kasseres når de ikke længere har deres faste struktur.

Må ikke hænge til tørre, da elasticiteten så bliver trukket ud.

Multikomponent Bandager

Coban 2 og Coban lite

Er en kombination af flere forskellige typer bind med forskellige egenskaber.

Bandagerne skal omlægges 1-2 gange ugentligt, derfor forudsætter brugen, at sårene er i en fase, hvor det er tilstrækkeligt med sårbehandling med dette interval.

Velcrobaserede:

Består af bandager til flergangsbrug, der fikseres på benet med velcrolukninger, hvilket gør dem lettere at montere og juster afhængig af benomfang. Bandagerne er uelastiske og har derfor store udsving mellem hvile og arbejdstryk.

IPC behandling

IPC behandling: intermitterende pneumatisk compression.

Består af en pumpe med manchetter/luftstøvle med et eller flere kamre.

Pumpen puster manchetten op og der skabes en masserende og pulserende virkning som ” malker” ødemet ud af benet. Behandlingen skal foregå ½ til 1½ time x 2 dagligt – gerne hyppigere.

Diabetiker

  • Kan der palperes sikkert fodpuls, er der normal kredsløb og kompression kan anvendes frit uden yderlige undersøgelse.
  • Kan der IKKE palperes fodpuls, skal der sendes besked til egen læge mhp. Henvisning til Distal blodtryksmåling (DBT) med tåtryksmåling som foregår på sygehuset.

OBS: blodforsyningen KAN måles med en ankel-arm-indeks måling (ABI), men man skal være opmærksom på falsk forhøjede værdier over 1,2

Ikke diabetiker:

  • Kan der palperes fodpuls, er der normal kredsløb og kompression kan anvendes frit uden yderlige undersøgelser.
  • Kan der IKKE palperes fodpuls, kan kredsløbsforholdene måles med ankel-arm-indeks måling (ABI), ved sårsygeplejerske, eller der kan sendes besked til egen læge med henblik på henvisning til DBT med tåtryksmåling, som foregår på sygehuset.
    Kompressionsgraden vælges ud fra resultatet af målingerne.

Generelt om kompressions bandager og grundprincipper ved anlæggelse af kompressionsbind

Grundprincipper ved anlæggelse af kompressionsbind:

  1. Bandageringen starter ved tæernes grundled
  2. Underben og fod skal holdes i en vinkel på 90 grader
  3. Der skal være aftagende tryk distalt mod proximalt
  4. Bindene skal anlægges med et fast stræk og” den vej bindet selv vil”

Polstring:

Polstervat bruges til at fordele trykket under bandagen bedre, så trykspor og evt. tryksår på udsatte steder som tibia kan forebygges.

Polstervat udligner ujævnheder og tilstræber en ” normal” facon af underbenet.

  • Sygeplejersken opretter relevant Helbredstilstand: Her udfyldes det faglige notat (problem, årsag og Symptomer), nuværende og forventet vurdering, Behandlingsansvarlig læge. Aftaler om kontroltider ved egen læge, ambulatorier eller speciallæger. Henvis til handleanvisning (og beskriv eks hyppighed af sårskift der) Borgerens samtykke til at vi udfører opgaven
  • Oplysningerne revideres løbende ved den strukturerede opfølgning. • Sårsygeplejersken tilretter fagligt notat, indsatsmål handlingsanvisning ved behov efter tilsyn
  • Den strukturerede opfølgning sker her hyppigt Send opgave på Tilstanden til Sårsygeplejerske.
    Borgere oprettes i Plejenet efter gældende retningslinjer

Ledelsen

  • Er ansvarlig for at plejepersonalet er instrueret og oplært i opgaven. 

Medarbejderen

  • Er ansvarlig for at udføre opgaven jf. instruksen.
  • Udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
  • Ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt. 
  • "Sår og sårbehandling" af Susan Bermark og Britta Østergaard Melby 1 udgave udgivet 2017
  • Noter fra undervisning

Gældende fra: Maj 2021

Seneste revisionsdato: Juli 2021

Næste revisionsdato: Juli 2024

Udarbejdet af:

  • Sårsygeplejersker Kirstine Kvejborg
  • Sårsygeplejerske Karen Marie Billingham

Godkendt af: Instruksgruppen

Sidst opdateret

21.01.2022

Ansvarlig redaktør