Kompressionsbandager

At plejepersonalet:

• Har den fornødne viden og forståelse for kompressionsbehandling
• Kan foretage korrekt kompressionsanlæggelse 

• Kompressionsbehandling bruges som led i forebyggelse og behandling af sår på ekstremiteterne. Det bruges oftest på underekstremiteterne, med formål at nedsætte evt. overtryk i venerne og fjerne ødemer.

Kompressionsbehandling skal:

• Mindske venøs væskeophobning
• Øge tilbageløb i venerne ved at understøtte muskelfunktionen via tryk på venerne
• Forbedre  blodcirkulationen i huden.

Ødemdannelse i vævet er en tilstand med væskeophobning i huden, der skyldes et misforhold mellem den mængde væske, der skabes via udsivning fra kapillærerne og evnen til at bortskaffe den via lymfesystemet.

Væskeophobning i huden kan medfører en inflammatorisk proces med deraf følgende øget ødem og øget tendens til dannelse af eksem i huden med risiko for sårudvikling til følge.

Ødemtyper:

• Ødem f.eks. efter kirurgisk indgreb eller traume.
• Inaktivitetsødem pga. manglende muskelaktivitet.
• Venøs insufficens
• Lymfødem
• Lipødem

Opstart af kompressionsbehandling:

Kompressions behandling er altid en lægeordination.

Typen heraf skal bygge på en vurdering af blodforsyningen til det ekstremitet, man ønsker at lægge kompression på.

Der kan næsten altid anvendes kompression, men den skal gradueres i forhold til den aktuelle blodforsyning.

HUSK en vurdering af kredsløbet indbefatter ALTID en klinisk vurdering af underekstremiteter:

• Se på kapillærrespons, hudens farve, ændres farven ved elevation af underben, manglende hår- og neglevækst, og er der gangudløste smerter eller smerter ved elevation af underben.

Diabetiker

• Kan der palperes sikkert fodpuls, er der normal kredsløb og kompression kan anvendes frit uden yderlige undersøgelse.
• Kan der IKKE palperes fodpuls, skal der sendes besked til egen læge mhp. Henvisning til Distal blodtryksmåling (DBT) med tåtryksmåling som foregår på sygehuset.

OBS: blodforsyningen KAN måles med en ankel-arm-indeks måling (ABI), men man skal være opmærksom på falsk forhøjede værdier over 1,2

Ikke diabetiker:

• Kan der palperes fodpuls, er der normal kredsløb og kompression kan anvendes frit uden yderlige undersøgelser.
• Kan der IKKE palperes fodpuls, kan kredsløbsforholdene måles med ankel-arm-indeks måling (ABI), ved sårsygeplejerske, eller der kan sendes besked til egen læge med henblik på henvisning til DBT med tåtryksmåling, som foregår på sygehuset.
  Kompressionsgraden vælges ud fra resultatet af målingerne.

Typer af kompression:

• Kompressionsstrømper: (klasse 1-4)
• Klasse 1: 15-21 mmHg
• Klasse 2: 20-32 mmHg
• Klasse 3: 30-46 mmHg
• Klasse 4: > 49 mmHg
• TED: 18 mmHg

Behandler strømpe:

Er en 2 lags kompressionsstrømpe der benyttes så længe der er sår.

Strømpen består af en inderstrømpe og en yder strømpe og yder tilsammen et subbandagetryk på ca. 40 mmhg på ankel niveau. De findes i forskellige udgaver og udleveres efter mål taget på afhævet ben.

Inderstrømpen: 10 – 20 mmhg (nem at tage over en bandage og må forblive på om natten).

Yderstrømpen: 20 – 30 mmhg (nem at tage over inderstrømpen og skal tages af til nat).

Elastiske bandager

Langstræksbind, dauerbind K, Lastodur, Rhena Lactic:

Må anlægges af:

• sygeplejersker
• SSA efter oplæring som en generel kompetence
• SSH efter borgerspecifik oplæring

Kompression anlagt med bandager, hvor fibrene kan strækkes mere end 100 % og elasticiteten er høj.

Dvs. at der ikke er stor forskel i trykkurven på arbejdstryk og hviletryk. Derfor yder bandagen et forholdsvis højt tryk selvom patienten er inaktiv, dvs. også i hvile om natten.
Trykket øges ved stort stræk, flere lag ovenpå hinanden samt smal bandage.

Trykket reduceres jo større omkredsen er på ekstremiteten, dvs. at hvis benomfanget tiltager jævnt op ad benet vil kompressionstrykket aftage opad benet = gradueret kompression.

Er specielt velegnet til inaktive patienter, men skal bruges med forsigtighed til patienter med nedsat blodforsyning.

Kan bruges hvor blodomløbet er i orden.

Bandagen tages af til nat og anlægges igen inden patienten kommer op eller umiddelbart efter patienten er stået op.

Genbrug og vask af elastiske bandager:

Bindet kan anvendes flere gange og vaskes som udgangspunkt ved 60 grader, men følg producentens anbefalinger.

Vaskes bindet i fælles vaskemaskiner på institution, skal borgerens vasketøj vaskes separat eller der skal tilføjes et vaskepulver med desinficerende evner ved vask under 80 grader. Se instruks: Håndtering og vask af tekstiler i lokalt vaskeri på plejehjem og institutioner

Bindet bør kasseres når de mister elasticiteten.

Må ikke hænge til tørre, da elasticiteten så bliver trukket ud.

Uelastiske bandager

Flerelagsbandager i form af kortstræksbind f.eks Rosidal K, Comprilan):

Må anlægges af:

• sygeplejersker
• SSA efter oplæring som en generel kompetence

Kortstræks bind er bind med lav elasticitet (strækkes op til 80 % af dens længde) hvor man udnytter bandagens stivhed (stiffness) dvs. den ligger som en fast skal, om benet og understøtter venepumpen, selv ved ganske let aktivitet.

For at opnå ”stiffness” kræves det at kortstræks bindene anlægges i flere lag af samme type bind udenpå hinanden og/eller meget tætte viklinger for at sikre tilstrækkelig stiffness.

Der er stor forskel i trykkurven på arbejdstryk og hviletryk. Bandagen yder pga. den lave elasticitet minimalt tryk i sig selv og derfor er der begrænset kompression i hvile. I det øjeblik musklen aktiveres og arbejder op imod faste bandager, kommer det høje tryk (peaks)

Effekten afhænger af muskelaktivitet hos patienten. Derfor kan der være begrænset effekt ved immobile patienter og patienter med nedsat muskelmasse.

Er specielt velegnet til patienter med dårlig blodforsyning, da den ikke forårsager skade i hvile.

Da hviletrykket er lavt, kan patienten beholde bandagen på om natten, men skal omlægges dagligt.

Genbrug og vask af uelastiske bandager:

Bindet kan anvendes flere gange og vaskes som udgangspunkt ved 60 grader, men følg producentens anbefalinger.

Vaskes bindet i fælles vaskemaskiner på institution, skal borgerens vasketøj vaskes separat eller der skal tilføjes et vaskepulver med desinficerende evner ved vask under 80 grader. Se instruks: Håndtering og vask af tekstiler i lokalt vaskeri på plejehjem og institutioner

Bindet bør kasseres når de ikke længere har deres faste struktur.

Må ikke hænge til tørre, da elasticiteten så bliver trukket ud.

Multikomponent Bandager

Må anlægges af:

• sygeplejersker

Coban 2 og Coban lite

Er en kombination af flere forskellige typer bind med forskellige egenskaber.

Bandagerne skal omlægges 1-2 gange ugentligt, derfor forudsætter brugen, at sårene er i en fase, hvor det er tilstrækkeligt med sårbehandling med dette interval.

Velcrobaserede:

Må anlægges af:

• sygeplejersker
• SSA efter oplæring
• SSH efter oplæring hos konkret borger

Special bandage som kun bevilliges til patienter, som af forskellige årsager ikke kan anvende en almindelig kompressionsstrømpe.

IPC behandling

Må anlægges af:

• sygeplejersker
• SSA efter oplæring
• SSH efter oplæring hos konkret borger

IPC behandling: intermitterende pneumatisk compression.

Består af en pumpe med manchetter/luftstøvle med et eller flere kamre.

Pumpen puster manchetten op og der skabes en masserende og pulserende virkning som ” malker” ødemet ud af benet. Behandlingen skal foregå ½ til 1½ time x 2 dagligt – gerne hyppigere.

Grundprincipper ved anlæggelse af kompressionsbind:

1. Bandageringen starter ved tæernes grundled
2. Underben og fod skal holdes i en vinkel på 90 grader
3. Der skal være aftagende tryk distalt mod proximalt
4. Bindene skal anlægges med et fast stræk og” den vej bindet selv vil”
5. Bindet fastøres med plaster.

Polstring:

Polstervat bruges til at fordele trykket under bandagen bedre, så trykspor og evt. tryksår på udsatte steder som tibia kan forebygges.

Polstervat udligner ujævnheder og tilstræber en ” normal” facon af underbenet.

• Sygeplejersken opretter relevant Helbredstilstand: Her udfyldes det faglige notat (problem, årsag og symptomer), nuværende og forventet vurdering, behandlingsansvarlig læge, aftaler om kontroltider ved egen læge, ambulatorier eller speciallæger, henvis til evt. handleanvisning og borgerens samtykke til at vi udfører opgaven
• Oplysningerne revideres løbende ved den struktureret opfølgning. 

Ledelsen

• Er ansvarlig for at plejepersonalet er instrueret og oplært i opgaven. 

Medarbejderen

• Er ansvarlig for at udføre opgaven jf. instruksen.
• Udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
• Ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt. 

• "Sår og sårbehandling" af Susan Bermark og Britta Østergaard Melby 1 udgave udgivet 2017

Gældende fra: Maj 2021

Seneste revisionsdato: Marts 2023

Næste revisionsdato: Marts 2026

Udarbejdet af:

• Sårsygeplejersker Kirstine Kvejborg
• Sårsygeplejerske Karen Marie Billingham

Godkendt af: Instruksgruppen