Skift af forbinding og skylning af nefrostomikateter

• Korrekt håndtering af nefrostomikateter.

• Et nefrostomikateter er en millimeter tynd slange, som afleder urinen direkte fra nyren. Denne løsning vælges, når passagen af urin fra nyre til blære er forhindret og det ikke er muligt at lægge et indvendigt kateter

• Det kan være et Pigtail kateter (grisehale kateter)

• Eller et Ballonkateter

Forbindingen skiftes som udgangspunkt en gang ugentligt, eller efter behov.
Det vil sige hvis forbindingen er fugtig, løs eller snavset skal den skiftes
Der skal benyttes en vandskyende forbinding, så den ikke bliver våd ved brusebad

I hjemmet anvendes ren teknik, hvis ikke noget taler afgørende imod det

Proceduren kan ses på video på nyrekateter.dk

Forbindsskift:

• Der udføres håndhygiejne.
• Remedier pakkes ud
• Der tages rene handsker på
• Forbindingen løsnes forsigtigt – undgå træk i katetret
• Indstiksstedet observeres for rødme, hævelse og pus.
• Hvis der er noget at se, skal der podes
• Handsker tages af – hænder afsprittes og nye handsker tages på
• Huden renses med isotonisk Nacl eller desinfektionsservietter
• Strøgene tages fra indstikssted og ud
• Når dette er i orden, sættes ny forbinding på

Gaze placeres under katetret – som løftes op i en blød bue fra huden og hen over gazen.

Dette er meget vigtigt, da det er denne bue, der giver kateteret mulighed for at bevæge sig frit med respirationen og patientens.

Der suppleres med endnu et stykke gaze, så kateter og connector ikke generer huden

Gazen skal være foldet 2 gange ind over hinanden

Sæt plasteret, så det kommer ca. 1 cm længere ud end indstiksstedet –
SÅ DER IKKE ER NOGET, DER KLISTER på de første ca. 5 cm af kateteret.

Få plasteret til at slutte godt fast på kateteret - længst væk fra indstiksstedet.

Næste plaster sættes, så de pads'ene ligger i forlængelse af hinanden.

Løft connectorslangen lidt op fra huden og tryk plasteret fast omkring slangen, så det ikke trykker ned mod huden.

Pose sættes på og kan placeres som nedenstående:

Hvis katetret ikke fungerer, kan det skyldes følgende:

• Knæk på slangen eller kateteret
• At kateteret er snoet
• At kateteret er gledet ud – eller har forrykket sig
• At kateteret er stoppet – OBS er der pus, blod eller andet synligt i slangen
• At borger er dehydreret
• At trevejshanen er lukket
• At forbindingen er så stram at den klemmer af

Borgeren vil ofte

• få ondt – smerter i nyreregionen
• feber

Tilkald altid sygeplejerske!

Skylning af kateter- foretages altid af sygeplejerske

• Udfør håndhygiejne
• Connection/trevejshane sprittes af med spritswabs
• Via trevejshane aspireres forsigtigt på kateteret med en 5 ml sprøjte til der kommer urin, småkoagler eller luft retur.
• Herefter skylles der 1-5 ml sterilt saltvand på trevejshanen.
• Er der frit ind- og udløb? Hvis skyllevæsken ikke kommer retur, aspireres forsigtigt med sprøjten.

Er der ingen trevejshane, skilles nyrekateteret ved den lilla/hvide/blå connection og 5 ml's sprøjte påsættes.

Det er tættere på indstiksstedet, og kateteret er nemmere at få i funktion igen. Der benyttes steril teknik.

Skal der skylles ofte, skal der påsættes trevejshane.

Der må ikke skylles med "knækflaske/harmonika-flaske". Der skal benyttes sprøjte (5 ml), og der skal skylles via trevejshane/connection ved behov for skylning ofte.

• Brug en swabs til rengøring af kateter/connections, inden kateteret samles igen.
• Hvis kateteret fortsat ikke fungerer, kontaktes egen læge eller den behandlingsansvarlige afdeling
• OBS Ved silikonekateter i nyren er dette oftest fikseret med ballon med 3 ml saltvand.
  Skylning på silikonekateter foretages med janetsprøjte, på samme måde
• Kontrol af vand i ballonen hver 6.uge

Kontakt egen læge eller behandlingsansvarlig læge hvis

• Kateteret er gledet helt ud
• Hvis kateteret er gledet delvist ud- kontakt læge inden der gøres mere
• Hvis borgeren får smerter i nyreregionen
• Hvis borgeren får symptomer på cystitis
• Hvis der er store mængder blod i urinen
• Ingen eller sparsom urinproduktion

Borgeren kan anbefales at drikke 1½-2 liter væske for at undgå infektioner.

Nogle kan have gavn af at drikke 2-3 glas tranebærsaft dagligt.

Kommune

Handsker, steril saks, skyllematerialer, forbindinger m.m. til lindring, hygiejne og/eller pleje udleveres af kommunen, hvis hjemmesygeplejen står for kateterskylning og forbindingsskifte, 

Hospital

Handsker, steril saks, skyllematerialer, forbindinger m.m. til lindring, hygiejne og/eller pleje af hospitalet, hvis patienter er oplært til selv at stå for kateterskylning og forbindingsskifte.

Urinposer (dag og natposer) anvendes til opsamling af urinen, udleveres af hospitalet, uanset om det er varig eller midlertidig behandling.

Kateteret, mellemstykket og 3-vejshaner er remedier til nefrostomi katetre, som anses for at være en del af behandlingsredskabet udlånes altid af hospitalet

• Der oprettes tilstand ”Problemer med vandladning ” og i det faglige notat beskrives problem, årsag, symptomer (PÅS) , behandlingsansvarlig læge, samt aftaler og kontroller om forløbet.
  Borgerens informerede samtykke til behandling.
• Desuden oprettes handlingsanvisning med observationer, skiftevejledning og særlige forhold.

Ledelsen

• Er ansvarlig for at plejepersonalet er instrueret og oplært i opgaven. 

Medarbejderen

• Er ansvarlig for at udføre opgaven jf. instruksen.
• Udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
• Ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt.

Pleje af nyrekateter (nefrostomikateter) - Region Midtjyllands hjemmeside (PDF-fil)

Vejledning: Pleje af nyrekateter (nefrostomikateter) - Region Midtjyllands hjemmeside (PDF-fil)

Gældende fra: Juli 2020

Seneste revisionsdato: April 2022

Næste revisionsdato: April 2025 

Udarbejdet af:

• Kontinenssygeplejerske Gitte Øgendahl
• Kontinenssygeplejerske Christina Makholm
• Kontinenssygeplejerske Anni Henriksen
• Sygeplejerske Tina Dahl Nielsen 

Godkendt af: Instruksgruppen