Venflon – anlæggelse og pleje af

• Korrekt anlæggelse og pleje af venflon -> herved forebygge at patienten pådrager sig infektion i forbindelse med intravenøs behandling.

• Venflon = perifert venekateter/PVK
• I.V = intravenøst
• Flebitis = betændelse i en blodåre (vene)

• Engangshandsker
• Steril transparent, semipermeabel forbinding
• Spritswaps indeholdende 0,5 % klorhexidin
• Sterilt saltvand (NaCl 0,9 %) i forfyldt sprøjte
• Staseslange
• Venflon – mindst mulig størrelse ift. formål og kartykkelse
• Vattampon/gaze
• Kanyleboks

Valg af venflon kommer an opgaven som den skal løse.

• Skal venflon anvendes til saltvand og i.v. medicin - en lyseblå er tilstrækkelig
• Ved behov for at give væske til patienten under tryk er det aktuel at vælge venflon med en større intern diameter

Skemaet viser de venflons der oftest anvendes – det større G det mindre lumen:

Vene på arm skal fortrækkes.
Vener i albuebøjning må IKKE anvendes.
Hos børn anvendes vener på hånd eller fod.

• Vælg en vene så perifert (hånd) som muligt, da risikoen for flebitis er mindst her.
  Kan være aktuel at vælge en vene på underarmen, hvis borgeren/patienten er stærkt svækket eller ser ud til at blive det eller hvis der skal gives vævsirriterende medicin/i.v. væsker.
  
  
• Ved lammet (paretisk) arm, bruges den raske arm på grund af bedre muskelkraft til at pumpe blodet og derfor mere flow.
  
  
• Hvis muligt anlægges PVK, så patienten kan udføre håndhygiejne og forbindingen holdes ren og tør.
  
  
• Områder med sår og eksem bør så vidt mulig undgås.

Før proceduren

1. Håndhygiejne
2. Kanyle-spand placeres indenfor rækkevidde, så kanylen kan smides ud når du er færdig
3. Udpak venflon
4. Staseslange og sprit swaps klar
5. Sterilt transparent/semipermeabel forbinding - udpak
6. Pak sprøjten med isotonisk saltvand ud af plastikindpakningen.
7. Sørg for en korrekt identifikation af patienten
8. Sørg for at du har en korrekt og ordentlig arbejdsstilling

Anlæggelsen

1. Håndhygiejne
2. Handsker på
3. Er hårfjernelse nødvendigt foretages det med klipper, saks eller depileringscreme og IKKE ved rasering.
4. Staseslangen sættes om overarmen oven på ærmet, så staseslangen ikke napper i huden.
   Stasen skaber mere fylde i venen - hos patienter med skrøbelige vener (f.eks. efter prednisolon-behandling) kan det være en fordel at anlægge venflon uden stase, så venen ved stikket ikke går i stykker.
   
   Træder der ikke nogen synlige vener frem, kan du eventuelt bede patienten knytte hånden et par gange; lade hånden hænge nedad (m. stasen på) eller banke let på venen.
   
   Vælg gerne en vene, der forgrenes i et "Y", da disse vener ikke så nemt ruller foran venflonnålen.
   
   
5. Huden ved ønskede indstikssted desinficeres x 2 med klorhexidin 0,5% – skal tørre mellem afspritningerne.
   Efter desinfektion bør indstiksstedet ikke berøres.
   
   
6. Tag et fast greb i patientens hånd, så patienten på den måde føler sig i kompetente hænder, og så venen holdes fast.
   
   Hold venflon med en tre-fingers-fatning: Fat med 1. og 3. finger omkring stålinderkanylens lille plastic-skjold, som sidder lige bag injektionshætten.
   2. fingeren placeres foran injektionshætten som ”styrmand” for kanylens op/nedretning.
   
   Stik skråt ind i venen i en ca. 30 graders vinkel.
   
   Venflon er placeret korrekt i venen, når der ses et blodblink lige før proppen på venflon.
   
   Sænk venflon til hudniveau.
   Herefter føres venflon 1-2 mm længere ind i venen, så venflon røret før proppen fyldes helt med blod.
   Herefter kan man begynde at trække stål-inderkanylen tilbage, samtidig med at venflon skubbes helt ind.
   Først når venflon er placeret korrekt, fjernes stål-inderkanylen helt, og staseslangen løsnes.
   Inden kanylen er trukket helt ud, sættes en finger over spidsen af PVK’et, og der trykkes ned. Kanylen trækkes helt ud og proppen fra kanylen eller filterslange sættes på enden af kateteret.
   
   Stål-inderkanylen må ikke genindføres mens kateteret er i venen, da kateteret kan blive alvorligt skadet.
   
   Venflons med sikkerhedsanordning så nålespidsen skjules kan smides i dagrenovation, ellers kanyleboks.
   
   
7. Venflon fikseres med fikseringsplaster.
   
   
8. Venflon gennemskylles med 5 ml isotonisk saltvand for at sikre korrekt placering inde i venen – hæver huden op med en ”knitrende bule”, er venflon ikke placeret korrekt og fjernes.
   
   ”Skorsten” på venflon må kun anvendes til gennemskylning af venflon 1. gang ifm. anlæggelsen, da den ikke kan desinficeres.
   
   
9. Dato for anlæggelse af venflon noteres i Nexus.
10. Giv venflon-handske på - beskytter mod slag mm.
    Der kan kobles (prop med membran) eller forlængerslange på venflon => undgå blodspild hvis dropsættet kobles fra af borgeren og beskytter venflon for manipulation ved hyppig bolusindgift.
    Disse skal ALTID forfyldes med isoton NaCl ved hjælp af en sprøjte eller ved at tilkoble infusionssættet.

Billeder af anlæggelse af venflon:

Video af anlæggelse af PVK (YouTube)

• Akutteam kan kontaktes
  
  
• Ved behov for anlæggelse eller genanlæggelse af venflon hos borgere i Skive kommune, kan primær sektor/akutteam sygeplejerske kontakte behandlersygeplejerske på Akutklinikken i Skive alle ugens dage mellem kl. 08.00-22.00 på tlf.nr. 7844 6598.

• Håndhygiejne
  
  
• Daglig kontrol for infektionstegn
  
  
• Nethandske skiftes dagligt og ved synlig forurening.
  
  
• Vurder om den stadig er nødvendig
  
  
• Venflons der ikke bruges kontinuerligt er det praksis at skylle med isotonisk NaCl 0,9% en gang dagligt for at hindre lokal trombedannelse og dermed udviklingen af flebitis.

Forbindskift

• Skiftes, hvis fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag og minimum hver 7. dag.
  
  
• Ved skift anvendes aseptisk teknik med sterile medicinske engangshandsker - Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes
  
  
• Huden desinficeres en gang med et egnet desinfektionsmiddel i et område svarende til minimum  plasterets størrelse - hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet.
  
  
• Patienter med venflon må ikke gå i karbad eller svømmehal.
  
  Ved brusebad skal indstikssted med forbinding, adgangsport og tilkoblinger
  beskyttes mod vand.

• Venflon skiftes efter individuel klinisk vurdering/skøn – dette gælder såvel børn som voksne

Kateteret fjernes når der ikke længere er indikation for det og ved tegn på infektion sendes kateterspids til dyrkning.

• Håndhygiejne
  
  
• Venflon (trækkes halvt ud) -> der påsættes steril forbinding -> venflon fjernes helt og der komprimeres til blødning stopper
  
  
• Ved tegn på infektion/phlebitis fjernes forbinding
  Huden omkring indstiksstedet desinficeres med hospitalssprit, efter tørring fjernes venflon og der påsættes steril forbinding.
  Ved voldsom reaktion med pudsudflod kontaktes læge for at vurdere behov for dyrkning af spidsen på venflon

• I relevant helbredstilstand beskrives årsag til Iv behandling, plejepersonalets opgave, behandlingsansvarlig læge og aftaler for kontrol.
  
  
• Handlingsanvisning der beskriver håndteringen af PVK og hvornår den sidst er skiftet.

Ledelsen

• Er ansvarlig for at medarbejderen er instrueret og oplært i opgaven.

Medarbejderen

• Er ansvarlig for at udføre opgaven jævnfør instruksen.
• Udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
• Ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt.

MedViden.dk – Anlæggelse af Perifert Venekateter (opdateret 2011)

E-dok. Intravaskulære katetre – perifere venekanyler (PVK), infektionshygiejniske forholdsregler, regional instruks

E-dok. Venflonanlæggelse, akutafdeling Viborg

E-dok. - Venflonanlæggelse på Akutklinikken i Skive for primær sektor

SSI – Nationale infektionshygiejniske retningslinjer 2.1. udgave 2016

Sygeplejersken 2005 nr. 4 – Anlæggelse og pleje af perifere venekatetre

Gældende fra: Oktober 2011

Seneste revisionsdato: Januar 2021

Næste revisionsdato: Januar 2024

Udarbejdet af:

• Udviklingssygeplejerske Else-Marie Hansen
• Kvalitetskoordinator Dorte Pedersen

Godkendt af: Instruksgruppen