MRSA hygiejnisk retningslinje

At medarbejderen agerer professionelt i varetagelse af sundhedsopgaver hos beboere/borgere, der har MRSA
At medarbejderen kontinuerligt søger at være opdateret på viden om infektionshygiejniske forholdsregler samt forebyggelse af spredning af MRSA
At borgere på plejehjem og borgere i private hjem, der modtager pleje, ikke isoleres og stigmatiseres
At borgere modtager samme sundhedsydelser som alle andre personer og frit kan deltage i sociale aktiviteter, genoptræning og gymnastik i træningssal med videre

MRSA: er en forkortelse for Methicillin-resistent Staphylococcus aureus. MRSA er bakterier af typen Staphylococcus aureus (gule stafylokokker), der er blevet modstandsdygtige over for det mest anvendte antibiotika til behandling af stafylokokinfektion, nemlig penicilliner og beslægtede antibiotika. MRSA er ikke i sig selv mere alvorlig end andre stafylokokker.

Staphylococcus aureus (gule stafylokokker): er en af hovedgrupperne af stafylokokker.

Stafylokokker er en gruppe af bakterier, som findes på hud og slimhinder. Der findes omkring 20 forskellige stafylokok-arter, hvor Staphylococcus aureus er en af dem. Bakterien er normalt harmløs og bidrager til at holde mere skadelige bakterier væk. Hvis hudens barriere brydes (sår eller eksem), kan disse normalt harmløse bakterier trænge ind i kroppen og spredes lokalt under huden, eller med blodet til andre dele af kroppen.

Raske har en minimal risiko for at blive alvorligt syg af Staphylococcus aureus, men bakterien kan af og til medføre generende betændelser, som for eksempel bylder og børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner, som lungebetændelse eller blodforgiftning. En rask person kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syg, for eksempel i forbindelse med en operation.

Når Staphylococcus aureus bliver modstandsdygtig (resistent) over for methicillin, bliver det sværere at behandle stafylokokinfektionen. Infektionen skal behandles med andre antibiotika.

Resistent: modstandsdygtig

MRSA-bærer: En rask person, som får påvist MRSA uden i øvrigt at være syg. Ofte bæres bakterien i næsen, svælget eller på huden.

Biologisk materiale: f.eks. afføring, urin, sekret, pus, blod.

Kontaktpunkter: f.eks. håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæde, toiletskyls knap, kalder og kontakter til lys.

HEPA filter: et filter der opfanger de helt små støvpartikler i en støvsuger. Den luft som kommer ud af støvsugeren, er meget ren, hvilket kan bidrage til et sundere miljø.

Direkte og indirekte kontaktsmitte.

MRSA smitter ved direkte kontakt f.eks. via hænder og ved indirekte kontakt via f,eks. dørhåndtag, sengehest, overflader og lign.

Det er vigtigt at skelne imellem:

Infektion: borgeren har f.eks. en byld eller et sår inficeret med MRSA

MRSA-Bærer: borgeren har MRSA på hud og/eller slimhinder, men borgeren er rask.

Forurening: kortvarig ”tilstand” dvs. en forurening hvor en person har fået MRSA på f.eks. hænderne

Risikoen for at blive bærer af MRSA afhænger af en række faktorer herunder:

Mængden af bakterier, der overføres
Hvor længe samt hvor hyppigt, man har kontakt til personen, der bærer MRSA
Personens modtagelighed for MRSA. Det vil sige om man er rask eller svækket.

Som medarbejdere skal man forhindre overførsel af MRSA fra en person til en anden, dette først og fremmest ved at overholde de generelle infektionshygiejne forholdsregler

Se instruksen Generel infektionshygiejne

Overhold altid de generelle infektionshygiejniske forholdsregler uanset om du kender borgerens smittestatus eller ej.

Manglende viden om MRSA hos medarbejderen skaber utryghed og usikkerhed, og fokus rettes nemt på bakterien og ikke på mennesket. Billedet af mennesket indskrænkes, og kan resultere i at borgere, der bærer MRSA, føler sig ringeagtet af deres medborgere
Det er vigtigt, at personer, der får påvist MRSA, ikke stigmatiseres og dermed belastes yderligere. Dette gælder både i sundhedsvæsenet og i det øvrige samfund

Forholdsregler - overholdes, indtil der ligger 2 negative kontrol prøver 1 og 4 uger efter endt behandling eller efter aftale med hygiejnesygeplejerske fra MRSA-enheden.

Luk alle

Åben alle

Der skelnes ikke mellem håndhygiejne udført hos borgere med kendt MRSA og øvrige
borgere.

Håndhygiejne kan udføres som henholdsvis hånddesinfektion og håndvask.
Hånddesinfektion udføres på synligt rene hænder.
Er hænderne synligt forurenet med organisk materiale, vaskes hænderne før, der udføres hånddesinfektion.

Se instruks: Håndhygiejne og handsker

Borgeren og pårørende skal mundtlig og skriftlig informeres om vigtigheden af håndhygiejne, samt instrueres i eller hjælpes i udførelsen heraf.

Se video om håndvask: Vask hænder, og beskyt dig selv og andre mod smitte (YouTube)

Hent Statens serums instituts poster vedrørende håndvask (PDF-fil)

Værnemidler opbevares rent inden for døren i borgerens bolig f.eks. i dertil indrettet skab/skuffe eller plastikkasse med låg.

Værnemidlerne tages af inde i hjemmet – man forlader ikke hjemmet iført værnemidler.

Handsker

Handsker anvendes ved alle opgaver, hvor der er risiko for forurening af hænder med blod, pus, sekreter f.eks. fra sår, dræn, næse, svælg, afføring og urin m.m.

Engangsplastikforklæder

Det anbefales generelt at anvende plastikforklæde i tætte plejesituationer, og hvor der er risiko for stænk eller sprøjt.

Langærmet engangsovertrækskittel

Som ved andre borgere kan det være nødvendigt at supplere med brug af langærmet engangsovertrækskittel, hvor der er risiko for sprøjt og stænk til armene med afføring, urin, opkast eller andet biologisk materiale (i de allerfleste tilfælde vil en væskeafvisende kittel være tilstrækkelig).

Maske/briller/visir

• Det Benyttes ved risiko for stænk eller sprøjt med biologisk materiale til ansigtet
De enkelte områder skal sikre sig, at der er tilstrækkeligt antal værnemidler til rådighed. I
tilfælde af akut behov for værnemidler samt midler til rengøring, er der oprettet et lille
nøddepot på Marienlystcentret, hvor alle medarbejdere ansat i Skive Kommune kan hente
nødvendige værnemidler og rengøringsartikler. Ring inden afhentning. Tlf: 9915 5401 tryk 1

Alle pleje- og behandlingsopgaver foregå i borgerens bolig eller i sygeplejeklinik.

Borgeren kan frit deltage i sociale aktiviteter udenfor egen lejlighed / hjemmet. Det gælder også træning i fællesområder.

Beboere med MRSA kan deltage ved middagsbordet sammen med andre borgere, og skal ikke sidde for sig selv. Der skal ikke anvendes særligt service.

Vær opmærksom på om borgeren er i stand til samarbejde og forstå given information, og om borgeren kan overholde hygiejniske retningslinjer. Er det ikke tilfældet er det medarbejderens ansvar at hjælpe borgeren sådan den generelle infektionshygiejne bliver fulgt.

Deltager pårørende i pleje og behandling opfordres de til at benytte værnemidler som medarbejderne.

Borgere med MRSA kan træne frit i træningsområdet og deltage i holdtræning Som ved alle andre bør borgeren instrueres i håndhygiejne, første gang de starter med at træne og efterfølgende ved en individuel vurdering. Kan borgeren ikke samarbejde om håndhygiejnen er der brug for assistance fra personalet. Dette kan være hjælp til håndhygiejne eller aftørring af maskiner.

Som ved alle andre bør borgeren instrueres i aftørring af kontaktpunkter på træningsredskaber.

Ved alle borgere bør træningsredskaber rengøres og desinficeres, hvis de er blevet synligt forurenet under træningen.

Det anbefales, at træningsredskaber og træningsområdet rengøres med fast interval.

Det anbefales, at sårbehandling sker på sygeplejeklinik, såfremt borgeren har mulighed for at komme der.

Procedurer i forbindelse med sårbehandling af borgere med MRSA foregår som sårbehandling ved alle borgere.

For alle sår gælder, at såfremt det er inficerede eller væskende sår, skal de være dækket af en ren, tætsluttende forbinding.

Forbindingen skal skiftes ved tegn på gennemsivning.

Handsker og plastikforklæde skal bruges ved håndtering af urin og afføring samt andet biologisk materiale som ved alle borgere.

Borgerens undertøj og håndklæder anbefales skiftet dagligt. Undertøj, der tåler vask ved minimum 60-90°C foretrækkes.

Se desuden afsnittet om behandling.

Tøj anbefales vasket i borgernes egen bolig alternativt i fælles vaskemaskiner.

Se instruksen Håndtering og vask af tekstiler i lokalt vaskeri på plejehjem og institutioner

Hvis tøjet undtagelsesvist sendes til vaskeriet på Møllegården pakkes det i gule plastposer, fordelt efter vask og mærket med gradtal (skrives med tusch på posen) Vaskeriet er så informeret om at her er det særlige forholdsregler, der gælder.

Alle hjem

Medarbejderen der gør rent, skal anvende samme værnemidler som plejepersonalet.

Rengøringsudstyret skal være bundet til boligen, og brugte klude kasseres eller vaskes ved minimum 80° efter brug.

Eget hjem (ude)

Rengøring jævnfør rengøringsstandarden.

I forbindelse med MRSA-bærerbehandling:

Rengøring af kontaktpunkter dag 2 og ved behandlingens afslutning.
Grundig rengøring af øvrige vandrette flader, gulve samt bad/toilet udføres dag 2 og ved behandlingens afslutning.
Tæpper og møbler af stof støvsuges hyppigt med støvsuger med filter.
Støvsugerpose samt filter skiftes efter leverandørens anvisning.
Foretager borgeren/ pårørende selv rengøringen instrueres borgeren i ovenstående.

Plejecentre

Daglig rengøring af kontaktpunkter efterfølgende desinficeres med egnet desinfektionsmiddel (70-85% ethanolholdigt).

Øvrige vandrette flader rengøres med universalrengøringsmiddel efter rengøringsstandarten.

Tæpper og møbler støvsuges med støvsuger med HEPA-filter efter rengøringsstandarten.

Gulv vaskes efter rengøringsstandarten.

Ved udbrud med MRSA aftørres udvalgte kontaktpunkter på fællesarealer med egnet desinfektionsmiddel flere gange dagligt. Dette afklares i samråd med klinisk mikrobiolog og MRSA-enheden.

Boligen, møbler, udstyr samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler.
Efterfølgende foretages desinfektion af seng, sengebord, stole/borde, udstyr, vandrette flader og ovennævnte kontaktpunkter.
Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPA-filter; støvsugerpose og filter skiftes efter rengøringen.
Gulvet vaskes.
Dyne og hovedpude vaskes og/eller varmedesinficeres ved minimum 80°C.
Madrasovertræk rengøres og desinficeres, alternativt sendes madrassen til lavtryksautoklavering eller kasseres.
Øvrige tekstiler sendes til vask.
Genstande uden værdi, f.eks. ugeblade, aviser etc. bør destrueres.

Procedurer i forbindelse med behandling af borgere med MRSA, inkl. behandling af sår, foregår som ved alle andre borgere, det vil sige:

Klinikken indrettes, så risiko for forurening af udstyr og inventar på behandlingsstuen i videst muligt omfang forebygges.
Vandrette flader, som er forurenet pga. spild, stænk eller sprøjt af organisk materiale (sårsekret, urin, afføring mm) rengøres og desinficeres.
Kontaktpunkter, som er berørt af urene hænder, rengøres.
Spild af organisk materiale på gulv fjernes ved aftørring, og området rengøres – ved større spild (spild der ikke kan fjernes i en arbejdsgang) desinficeres efterfølgende.

Borgeren kan frit modtage Pårørende. Borgeren og pårørende skal informeres om vigtigheden af omhyggelig håndhygiejne – Husk samtykke fra borgeren.

Modtagende behandler informeres inden
Borgeren skal være iført rent tøj
Eventuelle sår skal være dækket af en ren tætsluttende forbinding
Borgeren skal desinficere hænderne med hånddesinfektionsmiddel, inden boligen forlades.
Borgere, der er koloniserede i næse eller svælg, og som har luftvejsinfektion, skal om muligt bære en maske
Ambulancepersonale bærer værnemidler i forbindelse med direkte kontakt (f.eks. løft fra seng til båre), men ikke under selve transporten. Der skal foretages hånddesinfektion efter kontakt og efter transporten
Hvis borgeren transporteres i egen kørestol, skal denne rengøres /desinficeres inden kørsel

Husk samtykke fra borgeren.

Der må ikke sættes skilte eller opslag vedrørende MRSA udenfor eller inden for borgerens bolig.
Ved behov for kontakt med pårørende anvendes kontaktbog eller mundtlig kontakt.
Husk samtykke fra borgeren.
Hvis det er nødvendigt, kan der lægges en besked i beboerens/borgerens bolig om, at besøgende skal henvende sig til personalet; men ikke om årsagen. Husk samtykke fra borgeren.

Følg Sundhedsstyrelsens vejledning om "Behandling af MRSA-bærertilstand" (PDF-fil).

Der foretages almindelig rengøring jævnfør rengøringsstandarden med den tilføjelse, at kontaktpunkter rengøres og desinficeres ud fra de behov, der er i det enkelte hjem. Med kontaktpunkter menes håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, nødkald, kontakter til lys og udstyr, der anvendes dagligt.

Desinfektionsmiddel: ethanol 70-85 % (sprit).

Dokumenteres i Nexus via skemaet smittefare – husk at ændre status når borgeren ikke længere bærer MRSA.
Der oprettes relevant tilstand og handlingsanvisning

Ledelsen

Er ansvarlig for at medarbejderen er instrueret og oplært i opgaven.

Medarbejderen

Er ansvarlig for at udføre opgaven jf. instruksen.
Udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
Ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt.

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved
infektioner og bærertilstande i sundhedssektoren. 5. udgave 2016. (PDF-fil)

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. udgave (PDF-fil)

Bilag 2 Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner, set d. 28/8-20 (PDF-fil)

Bilag 3 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hjemmepleje og hjemmesygepleje, set d. 28/8-20 (PDF-fil)

Bilag 4 Infektionshygiejniske retningslinjer: Klinikker, herunder tandplejeklinikker, set d. 28/8-20 (PDF-fil)

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren 1 udgave 2015 (PDF-fil)

Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. 13.udgave 2018. (PDF-fil)

MRSA-enheden Region Midt's instruks Borger med MRSA, der modtager pleje og behandling.

Se instruks: Håndhygiejne og handsker

Se instruks: Generel infektionshygiejne

Se instruks: Håndtering og vask af tekstiler i lokalt vaskeri på plejehjem og institutioner

Gældende fra: 2016