Luk alle
Åben alle
  • At plejepersonalet kender observationer og handlemuligheder ved diabetikere med ustabilt blodsukker.
  • Når blodsukkerværdien gentagne gange afviger fra det normale for den enkelte diabetiker.
  • Skyldes ubalance mellem mad, motion og medicin.
  • Diabetikere har individuelle symptomer på hypoglykæmi og kan variere hos den enkelte.
  • Ofte blodsukker under eller = 3,9 mmol/L.

Symptomer på hypoglykæmi

  • Sved
  • Sult
  • Sitren
  • Svimmelhed
  • Synsforstyrrelser
  • Snurren
  • Slingren
  • Sludren
  • Humørsvingninger

3 forskellige grader af hypoglykæmi

Føling:

  • Blodsukker er < eller = 3,9 mmol/L
  • Diabetiker har subjektive symptomer på hypoglykæmi
  • Diabetiker er ved bevidsthed
  • Diabetiker kan selv handle og tage initiativ til at få blodsukkeret til at stige igen.

Mild hypoglykæmi (kaldet insulintilfælde):

  • Diabetiker kan have svært ved at tænke, formulere og koncentrere sig pga. manglende sukker til hjernen.
  • Diabetikeren kan ikke selv handle
  • Diabetikeren har brug for andres hjælp.

Alvorlig hypoglykæmi (kaldet insulinchok):

  • Diabetikeren er bevidstløs.
  • Diabetikeren kan have kramper og ufrivillig vandladning
  • Diabetikeren har brug for glucagoninjektion eller glukose iv.
    (OBS Glucagon får ikke blodsukkeret til at stige, hvis borgeren med diabetes har
    indtaget alkohol og/eller er fastende, da sukkerdepoterne oftest er tomme.)

Pleje og behandling ved hypoglykæmi

  • Mål blodsukker og vurder blodsukkeret ift. den kliniske tilstand.
  • Vurder om diabetikeren selv kan drikke og spise.
    Hvis ikke skal personalet sørge for, at borgeren få noget at spise og drikke.
  • Ved hypoglykæmi bør der indtages 10-20 g hurtigt optageligt kulhydrater.
    Blodsukkeret vil stige ca. 2 mmol/l ved indtag af 10 g kulhydrat.

10 g hurtigt optagelige kulhydrater findes i:

  • 1 dl juice
  • 1 dl sodavand med sukker (ikke light)
  • 4 stk almindelig sukker
  • 1-3 stk druesukker – afhængigt af gram kulhydrat/stk
  • 1-2 dl fortyndet saft, der indeholder sukker.
  • 2 dl mælk
  • 1 tube HypoFit gel (kan blandt andet købes på apoteket)
    -et flydende energitilskud i breve (druesukker)

Efter indtag af hurtigt optagelige kulhydrater pga. hypoglykæmi:

  • Bør diabetikeren indtage langsomt optagende kulhydrater, f.eks. groft brød, for at sikre, at blodsukkeret forbliver inden for normalområdet, medmindre et måltid er forestående.
  • Ofte vil der efterfølgende være et højt blodsukker, hvilket ikke skal behandles.

Diabetiker har insulinchok:

  • SSA eller SPL giver im inj Glucagon (diabetiker skal selv have pen i hjemmet)
  • Når diabetikeren reagerer på inj skal der som ovenstående indtages langsomt optagende kulhydrater.
  • Skyldes insulinchok indtag af store mængder alkohol eller ekstrem sport virker Glucagon pen ikke → diabetiker skal indlægges til intravenøst glukose behandling

Glucagon pen:

  • Holdbar ved stuetemperatur (op til 25 grader) i 18 måneder.
  • I køleskab holdbar til udløbsdato
  • Skyldes ubalance i forholdet mellem mad, motion og medicin.

Overvejelser ved generelt forhøjet blodsukre:

  • Spiser diabetikeren hensigtsmæssigt ift. den medicinske behandling vedkommende får?
  • Er der tilstrækkeligt bevægelse ift. indtag af mad?
  • Hvad drikker diabetikeren til og mellem måltiderne?
  • Har han/hun infektioner?
  • Har han/hun indtaget medicinen?
  • Er injektionsteknikken korrekt?
  • Har diabetikeren infiltrater og gives insulinen i dem?
  • Er diabetikeren stresset af andre årsager (fysisk, psykisk eller socialt)
  • Tilstødende sygdomme som f.eks. influenza, forkølelse, prednisolonbehandling mv., især hvor sygdommen er ledsaget af feer)

Symptomer på tårnhøj bloksukker

  • Træthed
  • Hyppig vandladning
  • Tørst
  • Tågesyn
  • Tung følelse i krop og ben
  • Tør hud
  • (Ubehagelig) kløe – svampeinfektion.

Pleje og behandling ved hyperglykæmi

  • En enkelt høj blodglukoseværdi behøver ikke behandling.
  • Høje blodsukkerværdier igennem længere tid => diabetikeren bliver træt, uoplagt og har større risiko for at udvikle senkomplikationer.
  • Generelt forhøjede blodsukkerværdier, enten hele dagen eller på samme tidspunkt hver dag, kræver behandling eller ændring i igangværende behandling.

TYPE 1 diabetiker

  • Blodsukker > 15 mmol/l => risiko for begyndende syreforgiftning.
  • Syreforgiftning er en livstruende tilstand
  • Urinen undersøges for ketonstoffer (syre).
  • Indeholder urinen ketonstoffer kontakt læge.
  • Blodsukker og ketonstoffer i blod og urin skal løbende tjekkes.

Symptomer på ketoacidose (syreforgiftning) er:

  • Dyb og hurtig vejrtrækning
  • Acetonelugt
  • Dehydrering (udtørring), tørst og øget vandladning
  • Mavesmerter
  • Svimmelhed
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Sløvet bevidsthedsniveau.

OBS: Alle symptomer er nødvendigvis ikke til stede samtidigt.

Observationer ved mistanke om ketoacidose:

  • Almen tilstand
  • Bevidsthedsniveau
  • Respiration
  • Legemstemperatur
  • Blodsukker
  • Væskeindtagelse
  • Fødeindtagelse
  • Diurese (mængde af urin i løbet af døgnet)
  • Ketonstoffer i blodet/urinen.

Forebyggelse af ketoacidose (syreforgiftning):

  • Insulinbehandling skal altid fortsættes, selv om personen ikke spiser
  • Insulinbehovet øges som regel med 20-25% pr. grad, temperaturen overstiger 38°C
  • Vigtigt at væske- og fødeindtagelse opretholdes.

I denne situation kan man se bort fra de diabetiske kostprincipper, og diabetikeren kan få en kost, som er rig på hurtigt optagelige kulhydrater.

  • Blodsukkermåling mindst fire gange dagligt.
  • Ovenstående pleje og behandling skal ske i et tæt samarbejde med den praktiserende læge eller Klinik for Diabetes.
  • Udvikler diabetikeren egentlig ketoacidose, foregår behandlingen på hospitalet.

TYPE 2 diabetiker 

  • Får som hovedregel ikke syreforgiftning, men kan komme i en non-ketotisk hyperosmolær koma - en tilstand med meget høje sukkerværdier uden ketose og som er ledsaget af svær dehydrering.
  • Hyppigste årsager til at tilstanden udløses:
    • Utilstrækkelig væsketilførsel gennem flere døgn.
    • Akutte infektionssygdomme, f.eks. influenza, blærebetændelse, lungebetændelse, mave-tarminfektioner.
    • Cerebralt insult og KOL, samt sygdomme, der kræver behandling.

Symptomer på non-ketotisk hyperosmolær koma

  • Meget høje blodglukoseværdier, men ingen blodketoner eller ketonuri.
  • Svær dehydrering, tørst og øget vandladning.
  • Sløvet bevidsthed førende til bevidstløshed.
  • Høj serum-natrium, høj serum-carbamid og dermed høj serum-osmolaritet

Observationer

  • Almen tilstand – herunder bevidsthedsniveau.
  • Legemstemperatur, puls og blodtryk.
  • Blodsukker.
  • Væske- og fødeindtagelse.
  • Urinudskillelse.

Behandling 

  • Indlæggelse på sygehus.
  • Insulinbehandling til langsom normalisering af blodsukker og rehydrering.
  • Hos type 1 og type 2 diabetikere vil akut sygdom eller anden tilstødende sygdom oftest medføre et øget behov for insulin.
  • Type 2 diabetikere, som behandles med tabletter, skal umiddelbart fortsætte med vanlig behandling.
    Dog kan enkelte personer få brug for insulin i en periode.
  • OBS Metformin skal pauseres ved infektioner og sygdomme der medfører dehydratio (for eksempel opkastning.)
    Enkelte kan få brug for insulin i en periode.
    Kontakt da egen læge.

OBS særlig opmærksomhed på disse infektionssygdomme da disse vil medføre et øget
behov for insulin og intensiv observation:

  • Influenza
  • Blærebetændelse
  • Lungebetændelse
  • Mave-tarminfektioner
  • Svære fod sår, opblussen i en kronisk obstruktiv lungelidelse, og sygdom mm, der kræver behandling med steroider (binyrebarkhormoner).

Handlinger:

  • Vigtigt, at syge personer spiser og drikker rigeligt (ca. 2-3 liter) for at opretholde en normal væske- og elektrolytbalance (saltbalance), samt normal blodsukker.
  • I disse situationer er det ikke nødvendigt at overholde de sædvanlige kostråd.
  • Mål blodsukker hyppigt, mindst fire gange dagligt.
  • Kan diabetikeren ikke opretholde sin egenomsorg og følge ovenstående forskrifter, må plejepersonalet påtage sig dette, eller personen med diabetes må indlægges.
  • Vigtigt at forebygge udvikling af ketoacidose (syreforgiftning) hos type 1 diabetikere. (Se ovenstående under hyperglykæmi hos Type 1)

Konstateres der ustabilt blodsukker:

  • Under søgende på hvorfor forhøjet blodsukre?
  • Udarbejdelse af blodsukkerprofil inden kontakt til klinik for Diabetes eller egen læge omkring ændringer i behandlingen.
  • Undgå hvis muligt inddragelse af vagtlæger/andre praktiserende læger end borgerens egen.
  • Der efterspørges ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm. ustabilt blodsukker.

Jf. instruks på omkring kronisk sygdom – ansvarsfordeling i forbindelse med kronisk sygdom dokumenteres:

  • I en af tilstandene under ”Ernæring” beskrives borgerens diabetes med behandlingsform, aftaler for kontrol, behandlingsansvarlig læge, hvad plejepersonalet er behjælpelig med og evt. komplikationer.
  • Blodsukker værdi + evt. givne insulin dokumenteres i målinger – her i beskrives borgerens symptomer på hypo- eller hyperglykæmi.
  • Pn insulin beskrives i Målinger eller der oprettes en handlingsanvisning.
  • I handlingsanvisning skal der være beskrevet hvilke symptomer borgeren kan have ved for højt/lavt blodsukker, hvordan og hvornår personalet skal reagere.

Ledelsen

  • Er ansvarlig for at medarbejderen er instrueret og oplært i opgaven.

Medarbejderen

  • Er ansvarlig for at udføre opgaven jf. instruksen.
  • Udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
  • Ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt.

Gældende fra: Juli 2016

Seneste revisionsdato: December 2020

Næste revisionsdato: December 2023

Udarbejdet af:

  • Sygeplejerske Dorte Pedersen
  • Sygeplejerske Lisette Frederiksen

Godkendt af: Instruksgruppen

Sidst opdateret

02.01.2023

Ansvarlig redaktør