Diabetes

Diabetes (sukkersyge) er en sygdom hvor blodets indhold af sukker er højere end normalt.

Det skyldes af bugspytkirtlen af forskellige årsager producerer for lidt eller slet intet insulin eller at kroppen har udviklet nedsat følsomhed for insulin.

Insulin skal bruges til at transportere sukker fra blodet og ud i kroppens væv som ex. muskler, for at kroppen kan udnytte energien fra sukkeret.

• Mindst 280.000 personer har diabetes i Danmark pr. 1.januar 2019
  • Ca. 28.000 Type 1
  • Ca. 28.000 Type 1½
  • Ca. 224.000 Type 2
  • 76.000 med uopdaget Type 2 diabetes
  • 360.000 skønnes at have forstadie til Type 2 diabetes.
  • Mænd udgør 56%
  • Kvinder udgør 44%

(kilde: Diabetesforeningen)

Type 1

• Autoimmun sygdom hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber og ødelægger kroppens insulinproducerende celler → nedsat produktion af insulin og er derfor i livslang insulinbehandling.
• Rammer oftest børn eller yngre voksne.

Type 1½ (LADA)

• Autoimmun sygdom der ødelægger de insulinproducerede celler på sammen vis som Type 1.
• Sygdommen udvikler sig langsomt og bryder sjældent ud hos personer under 30 år.

Type 2

• Kronisk sygdom hvor kroppens celler har nedsat følsomhed for insulin → vævets (cellers) evne til at optage sukker fra blodet er nedsat.
• Rammer oftest i voksenalderen, men de senere år får yngre og yngre personer type 2 diabetes.

MODY ”Maturity-Onset Diabetes of the Young”

• Kroppen producerer ikke nok insulin, men det insulin den producerer virker fint.
• Arveligt - ikke særlig kendt. På nuværende tidspunkt kendes 13 forskellige MODY-typer – Udgør 1-2% af samtlige diabetestyper. 50 procent af børnene fra en forælder med MODY vil arve genet og selv udvikle sygdommen.
• Diagnosticeres typisk før 25-års alderen.

Type 1

• personer med type 1 diabetes er oftest normalvægtige
• insulinproduktionen er ophørt (< 10%) • insulinresistens
• personen er oftest < 30 år ved debut
• sygdommen opstår akut / subakut
• arveligheden er ca. 5-10% (når én af forældrene har type 1 diabetes)

Behandling: livslang insulinbehandling

• ca. 80% af alle personer med type 2 diabetes er overvægtige
• insulinproduktionen er ofte høj
• personen er oftest > 40 år ved debut, dog forekommer der tilfælde helt ned til børnealderen
• sygdommen er snigende
• arveligheden er ca. 40% (når én af forældrene eller søskende har type 2 diabetes)

Behandling: kost, vægttab, motion, medicinsk behandling

Type 2-diabetes er en voksende trussel mod den globale sundhed, med én ud af 10 personer, der har enten sygdommen eller forventes at udvikle det i løbet af deres levetid. Tarmbakteriers sammensætning har muligvis betydning viser ny forskning.

Ubalance i tarmens bakterier øger risikoen for diabetes (Københavns Universitet - ku.dk)

Symptomerne kan være svære at opdage ved en diabetes type 2, da de udvikler sig langsomt og i starten er relative svage.

• Øget tørst
• Vægttab og madlede
• Hyppig vandladning
• Træthed
• Kløe
• Infektion i hud og slimhinder
• Dårlig sårheling

Retinopati (øjensygdom)

• Diabetikeren oplever oftest ingen symptomer
• Kontrol v. øjenlæge x 1 årligt, hvor der kontrolleres for forandringer og ændringer i øjenbaggrunden.
• V. svært nedsat syn/blindhed kan borgeren få hjælpemidler som f.eks. optiske hjælpemidler, båndoptager, diktafon, talende glukometer.

Nefropati (nyresygdom)

• Diabetikeren oplever ingen symptomer
• Albumin kan kontrolleres i urinen

Neuropati (nervebetændelse)

I benene

• Hyppigste form for neuropati –> se instruks om neuropati

I mave-tarmsystemet

Symptomer:

• Kvalme/nær opkastningsfornemmelser
• Smerter i maven
• Tidlig mæthedsfornemmelse.
• Opkastning
• Føler sig oppustet
• Manglende appetit
• Halsbrand
• Synkebesvær
• Vægttab
• Forstoppelse/diarre.

Behandling

• Medicinsk behandling
• Diæt/kostændring - spis fedtfattigt, undgå ufordøjelige fibre, spis små hyppige måltider, findel maden
• Tilstræbe stabile blodsukre

I blæren

Symptomer:

• Svært ved at mærke en fyldt blære
• Stor slap blære
• Inkontinens (ufrivillig vandladning)
• hyppige blærebetændelser (cystitis).

Behandling:

• Tilstræbe stabile blodsukre
• Faste toilettider
• Selvkaterisation
• Eventuelt medicinsk behandling.

Ortostatisk blodtryksfald

Symptomer:

• Svimmelhed, når man rejser sig op

Behandling:

• Støttestrømper
• Hæve sengens hovedgærde
• Eventuelt forsøge medicinsk behandling
• Rejse sig langsomt både fra liggende og siddende stilling.

Impotens

Symptomer:

• Manglende rejsning.

Behandling:

• God blodglukoseregulation
• God blodtrykskontrol
• Undgå rygning
• Behandling af eventuel dyslipidæmi
• Medicinsk behandling
• Diverse hjælpemidler
• Samtale med partner/læge/speciallæge.

Kvinder og overgangsalder

Kvinder kan have svært ved at regulere deres diabetes (svingende blodglukose) i forbindelse med overgangsalder (pga. nedsat østrogenproduktion).

Seksuelle problemer for kvinder med diabetes

Symptomer:

• Nedsat vaginal fugtighed
• Nedsat sexlyst
• Træthed

Behandling:

• God glykæmisk regulation.
• Diverse hjælpemidler
• Tal med partner/læge/speciallæge.

Type 1 diabetes

• Endokrinologisk ambulatorium varetager individuel oplæring og behandling af voksne (18 år eller ældre) med type 1 diabetes.
  • Alle type 1 diabetikere i ambulatoriets optageområde kan henvises til ambulatoriet med henblik på løbende kontrol.
• Der kan være borgere hvor praktiserende læger forestår behandlingen.

Type 2 diabetes

• Patienter behandles og kontrolleres som udgangspunkt hos almen praktiserende læge.
• Det er undtagelser hvor borger henvises til sygehusregi.

Kan henvises fra egen læge eller ambulatorie til kommunale forebyggelsestilbud som f.eks.:

• Sygdomsmestring
• Rygestop
• Fysisk træning
• Ernæringsindsats
• Forebyggende samtale om alkohol

Læs mere om et liv med type 2 diabetes på sundhedscenterskive.dk

Et tæt samarbejde mellem den behandlingsansvarlige læge (dvs. praktiserende læge eller endokrinolog fra diabetescentret), og de kommunale medarbejdere er vigtigt for at sikre sammenhæng og kontinuitet i den samlede forebyggelses- og rehabiliteringsindsats.

Klinik for Diabetes i Skive modtager voksne patienter til kontrol af type 1 og type 2 diabetes.

Kontrollerne varetages af sygeplejersker og lægesamtalerne foregår i Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme i Viborg.

Endvidere er der mulighed for diætist samtale ved behov.

• HbA1c (langtidsblodsukker)
• Blodtryk
• LDL-kolesterol
• Vægt
• Øjenkontrol
• Fodkontrol
• Nyrefunktion
• Tandstatus

Diabetesforeningen har udarbejdet ”Mit Balancekort”. Her kan diabetikeren selv følge sin diabetes ud fra forskellige parametre. Det kan være i form af hvor ofte kontrol af hvad og parametre der tjekkes ifm.
kontrol hos egen læge eller ambulatorium.

Mit Balancekort type 2 diabetes - (PDF-fil)

Kronisk sygdom - ansvarsfordeling i forbindelse med kronisk sygdom

Diabetes - I relevant tilstand i det faglige notat under det sygeplejefaglige problemområde "ernæring" dokumenteres:

• Behandlingsplan for borgerens diabetes i form af: tbl behandling og/eller insulinbehandling, hvor ofte skal der tages blodsukker profil, borgers minimum og maximum blodsukkerværdier, borgers tegn på hypo- og hyperglykæmi, aftaler for kontrol og den behandlingsansvarlige læge.
• Ved ændring i insulinordination skal der være dokumentation for dette + opfølgningen på effekten - kan være henvisning til medcom.
• OBS ved tbl behandling skal borgers nyrefunktion kontrolleres løbende efter lægens anvisning.

Sen komplikationer - I relevant tilstande dokumenteres senkomplikationer og aftaler for kontrol som ex:

• Problemer med synssans: dokumentation af kontrol ved øjenlæge, eventuelle senkomplikationer af synet og tiltag af dette. Hvem er behandlingsansvarlig
• Problemer med hud- og slimhinder: dokumentation af kontrol ved fodterapeut, eventuel neuropati og tiltag af dette, som ex. fodtjek i dagligdagen, hvem er behandlingsansvarlig hvis der er neuropati.
• Eventuelle andre mulige senkomplikationer dokumenteres i tilstand der dækker over relevant problemstilling.

Administration af insulin:

• oprettelse af handlingsanvisning, heri beskrives hvad der skal gives, hvor skal det gives, hvordan man administrerer det, handlinger ved afvigelser og hvornår sygeplejerske eller den behandlingsansvarlige skal kontaktes.
• Administration af fast insulin dokumenteres i medicinliste
• Administration af pn insulin dokumenteres i medicinliste m. angivelse af årsag og virkning
• Stikkeskema anvendes ift. at sikre systematik for indstikssted

Blodsukkermåling

• Relevant at sætte referenceværdier for blodsukkermåling ind i målinger.
• Blodsukker målinger dokumenteres i målinger

Diabeteshåndbog – Praktisk diabetespleje og – behandling i Region Syddanmark. Revideret Marts 2019 (ipaper fra Region Syddanmark)

Diabetesforeningen

Gældende fra: Juni 2016

Seneste revisionsdato: Juni 2023

Næste revisionsdato: Juni 2026

Udarbejdet af:

• Sygeplejerske Lisette Frederiksen
• Sygeplejerske Dorte Pedersen

Godkendt af: Instruksgruppen