Luk alle
Åben alle

At forebygge smittespredning af Clostridium difficile.

Clostridium difficile: er en sporedannende bakterie. Sporerne kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af Clostridium difficile.

Bakterien er en almindeligt forekommen tarmbakterie, der normalt ikke medfører sygdom, men nogle stammer producerer toksiner, som især ved antibiotikabehandling, og deraf følgende svækkelse af borgerens normale tarmflora, kan give infektion i form af diarré af forskellig sværhedsgrad hos ældre og borgere med nedsat immunforsvar. Bakteriesporer er et dvalestadie, hvor bakterierne er inaktive. Når rette betingelser opstår, omdannes sporerne til formeringsdygtige bakterier, der kan give tarminfektion. Sporer findes i størst koncentration, hvis borgeren har diarré. Sporer fra en borgers afføring kan forurene overflader, og herfra spredes via personalets og borgerens hænder.

Sporer kan modstå flere typer af desinfektionsmidler.

HEPA filter: et filter der opfanger de helt små støvpartikler i en støvsuger. Den luft som kommer ud af støvsugeren, er meget ren, hvilket kan bidrage til et sundere miljø.

Clostridium difficile diarré kan variere fra lette til meget svære tilfælde.

De mest almindelige symptomer er:

  • Flere/mange vandtynde og ildelugtende afføringer
  • Feber
  • Nedsat appetit
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Ømhed i maven

Hvis borgeren uden forklarlig årsag har et eller flere af følgende symptomer, bør der sendes afføringsprøve til undersøgelse for Clostridium difficile:

  • Uforklarlig diarré
  • Voldsom diarré
  • Længerevarende diarré
  • Blodig og/eller slimet diarré

Direkte og indirekte kontaktsmitte.

Direkte kontaktsmitte, dvs. at der er en fysisk kontakt mellem smittekilden og smittemodtageren (slimhinde til slimhinde eller hud til hud)

Indirekte kontaktsmitte, dvs. at mikroorganismen overføres til den modtagelige person via et mellemled som f.eks. dørhåndtag, kontakter, service, hjælpemidler

Udover at bryde smittevej og begrænse spredning af sporerne, er det vigtigt at minimere brugen af bredspektret antibiotika. 

Borgere med Clostridium difficile, håndteres efter generelle infektionshygiejniske forholdsregler.

Forholdsreglerne ophæves tidligst 48 timer efter symptomophør – dvs. når der er normal afføring eller ingen diarre i 48 timer.

På plejecenter skal alle pleje- og behandlingsopgaver foregå i borgerens lejlighed – minimer antal af personale hos borgeren. Benyt personale der kender til de infektionshygiejniske forholdsregler.

Borgeren skærmes mest muligt i egen lejlighed, men kan deltage i sociale aktiviteter udenfor hjemmet under hensyntagen til:

  • om borgeren er kontinent for afføring
  • om borgeren er i stand til at samarbejde og forstå given information
  • om borgeren kan efterleve de infektionshygiejniske forholdsregler.

Det er medarbejderens ansvar at hjælpe borgeren, sådan at forholdsreglerne bliver fulgt.

Der udføres håndvask efterfulgt af hånddesinfektion efter direkte kontakt med borgeren eller kontaktflader i boligen.

Hånddesinfektion alene er ikke tilstrækkelig, da bakteriesporerne ikke er følsomme for alkohol.

Borgeren skal informeres og ved behov instrueres i eller hjælpes med at udføre håndhygiejne –

Se YouTube videoen: Vask hænder, og beskyt dig selv og andre mod smitte

Værnemidler opbevares rent inden for døren i borgerens bolig f.eks. i dertil indrettet skab/ skuffe eller plastikkasse med låg.

Værnemidlerne tages af inde i hjemmet – man forlader ikke hjemmet iført værnemidler.

Værnemidlet vælges ud fra opgavens art. Man kan eksempelvis stille et glas vand på bordet eller give en mundtlig besked med afstand uden værnemidler

Handsker

  • Handskerne anvendes i borgerens bolig ved al kontakt med borger eller udstyr/ inventar
  • Handsker anvendes ved rengøring
  • Handskerne skal skiftes og der skal udføres håndhygiejne mellem opgaverne

Langærmet engangsovertrækskittel

  • Ved pleje- og behandlingsopgaver
  • Ved sengeredning
  • Ved håndtering af snavsetøj
  • Ved rengøring

Mundbind /beskyttelsesbriller /visir

  • Ved risiko for stænk og sprøjt til ansigtet som ved generel infektionshygiejne

De enkelte områder skal sikre sig, at der er tilstrækkeligt antal værnemidler til rådighed. I tilfælde af akut behov for værnemidler samt midler til rengøring er der oprettet et lille nøddepot på Marienlystcentret, hvor alle medarbejdere ansat i Skive Kommune kan hente nødvendige værnemidler og rengøringsartikler.

Ring inden afhentning. Tlf: 9915 5401 tryk 1.

Klorprodukt i en koncentration på 1000-1200 ppm. Den desinficerende effekt opnås ved at holde kontaktfladerne fugtige i 10 minutter.

Bør så vidt muligt være engangsudstyr eller borgerbundet flergangsudstyr.

Borgerbundet flergangsudstyr rengøres og desinficeres, inden udstyret anvendes hos anden borger.

Opfordres til håndvask efter besøg. Instrueres ved behov.

Deltager pårørende i pleje og behandling, opfordres de til at benytte værnemidler som medarbejderne.

Husk samtykke fra borgeren ang. information til pårørende og andre besøgende.

Tøj anbefales vasket i beboernes/borgernes egen bolig, alternativt i fælles vaskemaskiner.

Se: https://www.varportal.dk/portal/procedure/84282/

Ved synlig forurening af selve dynen og puden, vaskes disse.

Hvis tøjet undtagelsesvist sendes til vaskeriet på Møllegården pakkes det i gule plastposer, fordelt efter vask og mærket med gradtal (skrives med tusch på posen) Vaskeriet er så informeret om at her er det særlige forholdsregler, der gælder.

Affald emballeres i plastpose, som lukkes og kommes i dagrenovation som vanligt. 

Borgeren må få serveret mad på almindeligt service.

Snavset service håndteres med handsker på, når borgeren er i egen bolig. Service bæres direkte til opvaskemaskine i køkkenet. Kan vaskes sammen med anden service. Deltager borgeren i fælles spisning benyttes ikke handsker.

Hos borgere i eget hjem (ude) kan benyttes opvask i hånden.

Træning foregår i eget hjem.

Hjælpemidler rengøres og desinficeres med klorprodukt i en koncentration på 1000-1200 ppm, inden de sættes i depot.

Husk at informere hjælpeservice om brug af værnemidler (samt rengørings -og desinfektionsprocedure) og smitterisiko inden og ved al henvendelse til hjælpemiddeldepotet.

Alle hjem

Medarbejderen, der gør rent, skal anvende samme værnemidler som plejepersonalet.

Rengøringsudstyret skal være bundet til boligen, og brugte klude kasseres eller vaskes ved minimum 80°C efter brug.

Luft ud

Ved indflytning på midlertidig plads eller akutplads:

  • Begræns mængden af møbler og inventar
  • Møbler skal være rengøringsvenlige, madrassen hel med rengøringsvenlig
    overflade.

På plejecenter, midlertidig plads og akut plads

  • I sygdomsperioden gøres der rent dagligt i boligen inklusive toilet/bad.
  • Efter rengøring desinficeres kontaktpunkter (ex. dørhåndtag, vandhane, sengehest, fjernbetjening, håndtag på rollator, fremfører på kørestol og lign.) med klorprodukt i en koncentration på 1000-1200 ppm. Den
    desinficerende effekt opnås ved at holde kontaktfladerne fugtige i 10 minutter.
  • Ved spild og synlig forurening med biologisk materiale (f.eks. afføring, opkast, blod) tørres spildet op. Der rengøres og desinficeres med klor.
  • Gulvet vaskes med universalrengøringsmiddel
  • Rengøringsudstyr rengøres og desinficeres efter brug med et klorprodukt i en koncentration på 1000-1200 ppm.

I eget hjem (ude):

  • I sygdomsperioden gøres rent som vanligt med universalrengøringsmiddel.
  • Dagligt sikres, at kontaktpunkter, toilet og bad er synligt rent.

Generelt: Slutrengøringen foretages 48 timer efter symptomophør

  • Boligen, møbler, udstyr samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler og efterfølgende foretages desinfektion af seng, sengebord, stole/borde, udstyr, vandrette flader og kontaktpunkter, med klorprodukt i en koncentration på 1000-1200 ppm.
  • Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPA-filter; støvsugerpose og filter skiftes efter rengøringen. Støvsugere og andet rengøringsudstyr rengøres og overfladedesinficeres med klorprodukt i en koncentration på 1000-1200 ppm.
  • Gulvet vaskes og desinficeres med klor.
  • Dyne og hovedpude vaskes og/eller varmedesinficeres ved minimum 80°C.
  • Madrasovertræk rengøres og desinficeres med klorprodukt i en koncentration på 1000-1200 ppm.
  • Borgeren tilbydes et bad.
  • Borgerens linned skiftes og håndklæder og andre tekstiler i brug sendes til vask.
  • Tekstiler, så som håndklæder, linned sendes til vask.
  • Genstande uden værdi, f.eks. toiletpapir, ugeblade, aviser etc. bør kasseres, da de kan være en fortsat smittekilde.
  • Handsker kasseres, hvis de ikke er håndteret rent.
  • Overskydende overtrækskitler kasseres.
  • Gardiner og evt. forhæng vaskes.
  • Boligen, møbler, seng, udstyr samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler efterfølgende foretages desinfektion af seng, sengebord, stole/borde, udstyr, vandrette flader og kontaktpunkter, med
    klorprodukt i en koncentration på 1000-1200 ppm.
  • Borgeren tilbydes et bad.
  • Borgerens linned skiftes og håndklæder og andre tekstiler i brug sendes til vask.
  • Borgerens linned skiftes og håndklæder og tekstiler i brug sendes til vask.

Tal med behandlingsansvarlig om nødvendigheden af undersøgelsen/ behandlingen og om den kan udsættes eller udføres i eget hjem.

Skal borgeren til undersøgelse eller behandling uden for hjemmet, skal borgeren have rent tøj på og vaske hænder, når hjemmet forlades.

Behandlingsstedet informeres om bakterien, før borgeren kommer til undersøgelse eller behandling.

Husk samtykke fra borgeren

Kontakt tværgående hygiejnesygeplejerske eller hygiejnekoordinator for rådgivning

  • Dokumenteres i Nexus via skemaet smittefare – husk at ændre status, når borgeren ikke længere smitter
  • Vær opmærksom på at udfylde relevante tilstande, handlingsanvisninger og skemaer

Ledelsen

  • Er ansvarlig for at medarbejderen er instrueret og oplært i opgaven.

Medarbejderen

  • Er ansvarlig for at udføre opgaven jævnfør instruksen.
  • Udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
  • Ansvarlig for at frasige sig opgaven, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre den forsvarligt.
  • Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for plejehjem, hjemmepleje, bo og opholdssteder m.m., Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2020
  • Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren, Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2017
  • Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne, Central Enhed for Infektionshygiejne 2.1 udgave 2021
  • Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren, Central Enhed for Infektionshygiejne 5.1 udgave 2019
  • Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler, Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2015
  • Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren, Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2015
  • Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren, Central Enhed for Infektionshygiejne 1.3 udgave 2018

Gældende fra: 2015

Seneste revisionsdato: Maj 2021

Næste revisionsdato: Maj 2024

Udarbejdet af:

  • Winni Weber Christensen, Tværgående hygiejnesygeplejerske
  • Else Marie Hansen, Udviklingssygeplejerske

Godkendt af: Instruksgruppen

Sidst opdateret

13.05.2024

Ansvarlig redaktør

Indlæser kontakter...