Vejledningen er gældende forMedarbejdere i Skive Kommune med administrative opgaver.FormålFormålet med denne vejledning er gennem målrettet håndhygiejne at forebygge spredning af infektioner. Smitsomme sygdomme/ infektioner spredes hvor mennesker opholder sig. Dette sker ofte via hænder. Håndhygiejne er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til at forebygge spredningen af smitsomme infektioner. Når håndhygiejne udføres på det rigtige tidspunkt og med den rigtige metode, nedsættes antallet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer på hænderne, og hermed forebygges infektioner.DefinitionMikroorganismer: er organismer så små at de kun kan ses under mikroskop eksempelvis; bakterie, virus og svampe. Håndhygiejne: Vask af hænder fjerner synlig forurening og nedsætter antallet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer på dine hænder. Hånddesinfektion dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer på dine hænder. Engangshåndklæde: Papirhåndklæde, der kasseres efter brug eller Stofhåndklæde, der lægges til vask, når det er brugt én gang Håndcreme: Hudplejemiddel, der plejer og beskytter dine hænder mod udtørring. Der anbefales en neutral creme, der ikke indeholder, farvestoffer, parfume eller kemiske desinfektionsmidler Håndsæbe: Et produkt, der sammen med vand løsner snavs fra huden. Det anbefales at benytte flydende sæbe, uden tilsætning af farve, parfume og unødvendige tilsætningsstoffer. Beholdere til sæbe bør ikke genfyldes. Håndsprit: Ethanol 70-85 % v/v (svarende til 63-80% w/w), som er tilsat et hudplejemiddel, fx glycerol.Valg af metode til vask af hænder / hånddesinfektionVask af hænder er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt. Hvis du ikke har mulighed for at vaske hænder, kan du anvende et hånddesinfektionsmiddel. Det anbefales at bruge håndsprit, der indeholder ethanol 70-85 % og et plejemiddel eksempletvis glycerol. På Vurderinger (ssi.dk) findes en liste over vurderede midler til håndesinfektion. Hånddesinfektion bør ikke anvendes som erstatning for vask af hænder på toilettet eller hvis du har synligt snavsede eller våde hænder – her er vask af hænder altid bedst. A4 poster 9_Håndhygiejne (ssi.dk)Korrekt vask af hænderSådan vasker du hænder: Hænder og håndled skylles inden håndsæben påføres (ca. 10 sekunder). Det er vigtigt, at hænderne er våde inden sæben påføres, da dette mindsker risikoen for håndeksem Sæben fordeles grundigt på hænder og håndled (ca. 15-20 sekunder). Husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled Skyl sæben omhyggeligt af (ca. 15 sekunder). Hænderne tørres i et engangshåndklæde. Det er vigtigt, at hænder tørres fuldstændigt efter håndvask, da våde hænder transporterer flere bakterier og virus end tørre hænder. Læs evt. mere her: Håndvask | Borger | Sundhedsstyrelsen Se evt. film om håndvask her: Vask hænder, og beskyt dig selv og andre - SundhedsstyrelsenKorrekt hånddesinfektion Sådan desinficerer du dine hænder Hænder og håndled skal være synligt rene og tørre Placer håndsprit i den ene håndflade i en mængde som kan holde huden fugtig i 30 sekunder. Ved brug af et hånddesinfektionsmiddel i skum-form kan det være nødvendigt at tilføre en større mængde for at hænderne holdes fugtige i 30 sekunder. Fordel og indgnid håndsprit grundigt rundt på hænderne - husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled Fortsæt indgnidning indtil hænderne er helt tørre Læs evt. mere her: Hånddesinfektion | Borger | SundhedsstyrelsenGode rådVær også opmærksom på en god håndhygiejne i det daglige eksempelvis: Efter kontakt til tastatur, dørhåndtag, telefon og andre fælles hånd-kontaktpunkter som deles med andre. Nys og host ikke ud i luften/ i hænderne, men i engangslommetørklæder, som smides i skraldespanden efter brug. Udfør håndhygiejne bagefter. Alternativt host eller nys ind i albueleddet. AnbefalingImplementeringen: Hygiejneorganisationen i samarbejde med MED-organisationen og arbejdsmiljøorganisationen. Den lokal ledelse har i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten ansvaret for vejledningen er tilgængelig og kendt. Medarbejderen er ansvarlig for at følge vejledningen.ReferenceSundhedsstyrelsen: Håndvask | Borger | Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen: Hånddesinfektion | Borger | Sundhedsstyrelsen Statens Serums Institut: NIR Haandhygiejne 2021 Udg 2.1 (ssi.dk)DokumentstyringSeneste revisionsdato: august 2025 Næste revisionsdato: august 2027 Udarbejdet af: Winni Weber Christensen, Tværgående hygiejnesygeplejerske