Instruks gældende for
Medarbejdere i Pleje & Omsorg og ved privat leverandør, der skal understøtte borgere i at udføre selvtest.
Formål
Formålet er at forebygge smittespredning af covid-19.
Definition
Covid-19 Antigen Selvtest er en næseborstest til at afdække forekomst af SARS-CoV-2-virus-antigen.
Assisteret selvtest betyder, at medarbejder hjælper borger med at udføre selvtest ved at anvende testkit, der er certificeret til privat brug og derfor kan anvendes af alle.
Selvtest bør kun udføres af borgere, der fysisk og mentalt er i stand til at foretage testen korrekt ud fra de angivne forskrifter i brugsanvisningen til selvtesten
Er borgeren ikke i stand til at foretage selvtesten korrekt pga. fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, eller i øvrigt ønsker personalets hjælp hertil, kan testen i stedet udføres som assisteret selvtest ved en medarbejder.
Værnemidler
- Hvis borger er mistænkt smittet og skal have hjælp til test anvendes værnemidler jf. instruks Virale luftvejsinfektioner
Udførelse af test
På bordet hvor testen skal foregå skal der være hånddesinfektion og rengøringsklude.
Testen skal udføres ved stuetemperatur og skal foregå ved et rengjort bord.
Trin 1 - forberedelse
- Sæt røret ind i den arbejdsstation, der følger med sættet
- Fjern folielåget fra toppen af røret
Trin 2 - Indsamling af næseprøven
- Træk podepinden forsigtigt ud ved at tage fat i plastenden. Undlad at røre ved den absorberende spids på podepinden
- Før forsigtigt podepindens spids ind i dit venstre næsebor til du mærker modstand! (2-4 cm)
- Rul podepinden rundt mindst fem gange mod indersiden af næseboret. Sørg for god kontakt mellem podepinden og indersiden af næseboret
- Tag podepinden ud og gentag samme proces inde i det højre næsebor, igen rullende vatpind fem gange
- Træk vatpinden ud af næsehulen, og sæt podepinden i røret
Trin 3 - Rul podepinden
- Bland godt ved at rulle podepinden seks gange rundt inde i røret mens du klemmer mod bund og sider af røret.
Trin 4 - Lad podepinden stå i et minut
- Lad podepinden stå i et minut, og klem flere gange
- Derefter skal du fjerne podepinden og kassere den i en plastpose
- Skub spidsen som er i sættet, ind i røret med prøven
- Sørg for at den sluttet tæt
Trin 5 - Dryp i testenhed
- Tag testenheden ud af posen og læg den på det rengjorte bord/ underlag
- Tilsæt fire dråber af opløsningen i prøvebrønden på testenheden ved at klemme forsigtigt
- Afvent 15 minutter
- Udfør håndhygiejne
Trin 6 - Fortolkning af resultater
- Følge vejledning på indlægssedlen.
Posen bruges til affald.
Rengør området på bordet / underfladen med rengøringsklude og udfør håndhygiejne.
Ved positivt testresultat
- En borger med en positiv selvtest anbefales at kontakte egen læge mhp. hurtig igangsættelse af aktuel behandling.
Testkit
Materiale til test samt arbejdsstationer bestilles via indkøbsaftalen.
Testkit opbevares ved stuetemperatur.
Dokumentation
Assisteret selvtest af en beboer dokumenteres i beboerens omsorgsjournal. I bemærkningsfelt skrives Testtype: Selvtest.
Ansvar
Det er den testedes ansvar at følge denne retningslinje eller den vejledning der følger testkit.
Det er ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne er bekendt og fortrolig med retningslinjen.
Reference
Udarbejdelse af instruks og revision
Gældende fra: November 2021
Senest revisionsdato: November 2023
Næste revisionsdato: November 2026
Udarbejdet af: Hygiejnesygeplejerske Winni Weber
Sygeplejerske i det sygeplejefaglige udviklingsteam Dorte Pedersen
Godkendt af: Ledelsen Pleje & Omsorg