Genanlæggelse af suprapubisk kateter, er et af de sygeplejeopgaver, som man udvidede sygeplejens virksomhedsområde med i 2024 og som skal gøre sygeplejerskernes opgavevaretagelse mere fleksibel og effektiv. Tidligere har sygeplejersker kun måtte varetage denne opgave på baggrund af delegation fra lægen Nedenstående instruks er udarbejdet fra KL (Kommunernes Landsforening) og tilrettet Skive Kommunes beslutninger.

Målgruppe Sygeplejersker må ud fra nedenstående retningslinjer genanlægge suprapubisk kateter uden en forudgående lægeordination.   (SSA?)Formål At sikre, at sygeplejersker genanlægger et suprapubisk kateter patientsikkert og på korrekt indikation. AnsvarSygeplejersken kan på eget initiativ og ansvar forsøge at genanlægge et seponeret suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud. Det er ledelsens ansvar at organiserer arbejdspladsen på en måde, så sygeplejerskerne er i stand til at genanlægge et suprapubisk kateter fagligt forsvarligt og patientsikkert. Opgaven kan varetages af social- og sundhedsassistenter, der er oplært i varetagelse af opgaven. Sygeplejersken er i henhold til autorisationslovens § 17 forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udøvelse af deres virksomhed. Ved udøvelsen af det forbeholdte virksomhedsområde er det afgørende, at sygeplejersken har de nødvendige faglige kvalifikationer til at vurdere indikationer/kontraindikationer og til at identificere samt håndtere eventuelle komplikationer. Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed indebærer desuden, at sygeplejersker ikke må påtage sig opgaver, som de ikke er i stand til at udføre forsvarligt. En sygeplejerske har således pligt til at afvise at udføre en behandling, hvis behandlingen ikke er patientsikkerhedsmæssig forsvarlig. Det vil fortsat være borgerens egen læge eller behandlende læge, som har det overordnede behandlingsansvar og lægger behandlingsplaner for borgerne. Borgerens egen læge eller behandlende læge skal orienteres i relevant omfang. For yderligere detaljer se nærmere under afsnit om ”Orientering af borgerens egen eller behandlende læge”.Samtykke og information Sygeplejersken skal før genanlæggelse informere borgeren og indhente samtykke. Er borger ikke habil, indhentes informeret samtykke hos den, som varetager borgerens helbredsmæssige interesser. Indikation og anvendelsesområdeSygeplejersken kan forsøge at genanlægge suprapubisk kateter i følgende situationer:  Ved utilsigtet seponering af kateteret enten ved at patienten selv har fjernet det eller ved uheld i forbindelse med pleje eller lejring og hvor sygeplejersken vurderer, at der fortsat er indikation for hurtig genanlæggelse Hvis kateteret er til gene for borgeren, og sygeplejersken vurderer, at en genanlæggelse kan afhjælpe dette Hvis kateteret stopper til og ikke kan anvendes og alle muligheder for at etablere gennemstrømning er afprøvet. Hvis slangen på kateteret er beskadiget   OBS: Særlig opmærksomhed på det tidsvindue, hvor katetret kan genanlægges, som er få timer på grund af forskydninger af de forskellige lag – muskler, fascie og peritoneum.KontraindikationSygeplejersken skal fx være særligt varsom i tilfælde af: Tydelig hindring/modstand i forbindelse med genanlæggelse Mistanke om infektion ved indstikssted Ved behov for en revurdering af behandlingsplanen Der mangler journaloplysninger for at kunne vurdere borgeren ProcedureTopkateter/suprapubisk permanent kateter: skift af kateter   Sygeplejersken skal sikre At der er passage til urinblæren gennem den etablerede passage eller ved et blærekateter. At der kan opretholdes sufficient urinadgang.  Observere og kontrollere for evt. blødning eller urinretention. Orientering af borgerens egen læge eller behandlende lægeDen behandlende sygeplejerske skal orientere borgerens læge uden unødig forsinkelse, hvis en igangværende behandling udvikler sig uhensigtsmæssigt eller uforudset   Den behandlende sygeplejerske skal orientere borgerens læge  Hvis kateteret fx skal genlægges med stigende hyppighed Hvis det vurderes af sygeplejersken, at den behandlingsplan sygeplejersken har lagt skal justeres af en læge.   Efter endt behandling eller behandlingsforløb skal lægen orienteres inden for 2 dage.DokumentationSe beslutninger omkring dokumentation af udskillelse Hvor dokumenteres hvad ift. sygepleje - konkrete beslutningerReferenceNationale Infektionshygiejniske retningslinjer – forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler  Vejledning om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde Bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge Udarbejdet afSkabelon udarbejdet af: KL - National arbejdsgruppe Skabelon tilpasset af: Dorte Pedersen  -Sygeplejefaglig Udviklingsteam Godkendt:  Maj 2025